Japans største mobiloperatør i armene på Google

Japans største mobilselskab DoCoMo og Google er tæt på et samarbejde, der skal give japanerne adgang til langt flere internettjenester på mobilen.

Japans absolut største mobiloperatør NTT DoCoMo er ifølge flere internationale nyhedstjenester tæt på at indgå et nært samarbejde med den amerikanske søgekæmpe Google.

DoCoMo håber, at et samarbejde med Google kan sætte skub i mobilselskabets kundetilvækst, som har været sat under hårdt pres af en række mindre konkurrenter som Softbank de senere år.

En anden udfordrer er KDDI, som allerede tilbyder kunderne Google-søgefunktioner på mobilen.

DoCoMos nylige partnerskab med Open Handset Alliance får dog flere til at spekulere i, at DoCoMo går skridtet videre og er i færd med at udvikle en mobiltelefon baseret på Googles mobilplatform Android.

Den udlægning har DoCoMo endnu ikke haft lyst til at bekræfte.

"Vi ser i øjeblikket på mulige alliancepartnere inden for søgetjenester både inden- og udenlands, men intet er besluttet endnu," siger DoCoMos talsperson Hiroto Kakagawa til Reuters.

Hvis samarbejdet med Google bliver til noget, så kan DoCoMo-kunder regne med at få adgang til Googles søgeværktøj, Gmail e-mailtjeneste, Picasa fotodelings-software og Google Calender fra tidligt næste år via den japanske mobiloperatørs i-Mode netværk, skriver Reuters.

Samarbejdet kan samtidig styrke Googles position i regionen, hvor Yahoo Japan er den absolut førende søgemaskine.

Michael Gartenberg, analytiker fra Jupiter Research, beskriver således overfor den amerikanske nyhedstjeneste NewsFactor den mulige Google/DoCoMo-alliance som en sejr for Google.

Det giver søgekæmpen endnu en mulighed for til at få dets tjenester og indhold gjort tilgængelig på det vigtige mobilmarked.

Google kan med aftalen få adgang til DoCoMo's 51 millioner brugere af dets i-Mode mobile internettjenste, som har været i luften siden 1999, og dermed med et hug hale kraftigt ind på konkurrenterne.

"Vi er ikke vidner til en kamp om dominans på mobilplatforme. Vi er derimod vidner til en kamp mellem en række meget stærke spillere, der alle forsøger at vokse sig endnu stærkere," siger han.

Han mener endnu ikke, at mobilverden er forvandlet til en "vinderen-tager-det-hele-situation", som vi kender det fra operativsystemer til pc'er, hvor Microsoft er altdominerende.

"I 2008 vil vi se en lang række spillere, der forsøger at stikke afgørende af fra hovedfeltet," konkluder Michael Gartenberg til NewsFactor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere