Første, anden, tredje.
Solgt til Naspers fra Sydafrika.
Sådan bør det i hvert fald gå, hvis det står til ledelsen i det britisk baserede online auktionsfirma QXL, der i dag også går under navnet Tradus.
Ledelsen i Tradus har netop anbefalet sine aktionærer at takke ja til et købstilbud fra Naspers, der lyder på 1.800 pence per aktie eller omregnet i alt knap 10 milliarder kroner (946 millioner pund) for hele aktiekapitalen.
høj pris
Naspers er den største mediegruppe i Afrika, og da nyheden kom frem, faldt selskabets aktier med 11 pence, mens Tradus egne aktier steg med 195 pence.
Årsagen til faldet i Naspers kurs var, at investorerne synes, at salgsprisen er høj, mens Tradus omvendt er steget på spekulationer i et muligt overbud fra kinesiske Alibaba eller den amerikanske auktionsgigant eBay.
”Min første reaktion er , at den pris, der er kommet på bordet, er meget høj. Faktisk er den flere gange højere end det, man giver for lignende opkøb i kinesiske selskaber,” lød vurderingen ifølge The Daily Telegraph fra analytiker Yasmine Ganief fra det Cape Town-baserede finanshus, Old Mutual Investment.
Hvad det konkret kommer til at betyde for ansatte og kunder i den danske afdeling af QXL, der er den største af sin slags i landet, har administrerende direktør Jacob Masters ikke noget bud på endnu.
Han henviser til den udsendte pressemeddelelse fra Tradus.
Tradus er med QXL er det største auktionssted på nettet i Danmark og i andre europæiske lande, blandt andet i flere østeuropæiske lande. I alt driver Tradus 14 forskellige sites i 11 lande.