Artikel top billede

R vil have fjernet Microsoft-monopol i Folketinget

Folketinget tilbyder kun video til Windows Media Player og overholder dermed ikke beslutningen om åbne standarder. Det vil Morten Helveg Petersen (R) have gjort noget ved.

Nu skal det være slut med net-tv fra Folketinget, som kun kan ses ved hjælp af Windows Media Player. Det mener Morten Helveg Petersen, der er it-ordfører hos Det Radikale Venstre.

Det er mere end et år siden, at et enigt Folketing pålagde regeringen at sikre, at offentlige it-systemer bruger åbne standarder, som ikke binder brugerne til bestemte firmaer eller programmer.

Men alligevel tilbyder Folketinget kun borgerne at se nettv fra folketingssalen via Windows Media Player.

Problemet har stået på i årevis. Allerede i 2001 diskuterede macbrugere problemstillingen i nyhedsgrupper på nettet.

Men seks år senere er problemet tilsyneladende det samme. Det er stadig kun muligt at se debatter fra Folketinget på direktetv.ft.dk ved hjælp af Windows Media Player.

Burde bruge åbne standarder

Og det er problematisk, mener Morten Helveg Petersen, der selv var foregangsmand for det vedtagne beslutningsforslag (B103)om brug af åbne standarder.

"Jeg synes, at det er logisk, at Folketinget går i spidsen for det eller i al fald er medspiller på det," siger Morten Helveg om brugen af åbne standarder.

Han mener, at Folketingets brug af et bestemt program til nettv kan tolkes som et eksempel på et udbredt problem.

"Det er i mange situationer bekvemt at blive ved med at gøre, som man altid har gjort. Det er jo noget nyt og dermed også besværligt, og så er det mange gange nemmere at blive ved med at gøre, som man altid har gjort," siger Morten Helveg Petersen.

Der skal være valgfrihed

It-ordføreren finder det principielt problematisk at tvinge folk til at bruge bestemte løsninger eller browsere, når de har med offentligt indhold at gøre.

"Der er et principielt problem her. Folk skal ikke være tvunget over i det ene, det andet eller det tredje. Der må være et valg," siger Morten Helveg Petersen.

Derfor vil han straks efter valget følge op på sagen ved at spørge Folketingets Præsidium, hvordan Folketingets egen politik er på området.

"Det burde jo være logisk, at vi selv fulgte den politik, som Folketinget har vedtaget," siger Morten Helveg Petersen.

Og det gælder generelt for brugen af åbne standarder mener Morten Helveg Petersen.

"Derfor må det jo også gælde for afspilningen af tv fra salen," siger Morten Helveg Petersen.


Der findes ingen standard
Hos Folketingets administration fortæller vicedirektør Per Anker Hansen, at Folketinget regner med at have en ny hjemmeside parat til åbningen af folketingsåret i oktober 2008.

Den nuværende er nemlig omkring 10 år gammel.

"Der vil vi også genoverveje, hvordan vi teknisk understøtter streaming fra Folketingets debatter," siger Per Anker Hansen.

Ifølge Per Anker Hansen er det grundlæggende tekniske problem, at der ikke findes en accepteret standard, som Folketinget kan benytte sig af. Han vil samtidig ikke afvise, at Folketinget kan finde på at vælge en anden leverandør end den nuværende.

Men uanset valget af leverandør vil der være nogen, som er utilfredse, fortæller vicedirektøren, som sammenligner det med at skulle vælge mellem pest eller kolera.

"Vi kan ikke vælge en løsning, som understøtter alle. Det er det, der er problemet," siger Per Anker Hansen.

Også på tv eller DAB

Han fortæller, at Folketingets mål med den næste hjemmeside er at ramme flest mulige brugere og gøre hjemmesiden tilgængelig for flest muligt.

Samtidig forklarer Per Anker Hansen, at Folketinget har en flerstrenget strategi. Derfor er det muligt at se debatter fra Folketinget, selv om man ikke har Windows Media Player.

"Du kan gå ind på dit tv-apparat og følge det. Der bliver sendt direkte fra Folketinget på DR2, og du kan også følge Folketingets debatter på DAB-radio," siger Per Anker Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere