Hvad kan man bruge en 100 Mbit-forbindelse til?

Bredbåndsdagen 2007: Der investeres milliarder i at opbygge og udbygge bredbåndsnetværk, der kan realisere drømmen om den digitale motorvej. Men hvad skal vi bruge det til?

Reportage: Der er kobberen, fiberen, det trådløse og det mobile. Jo, bredbåndsteknologierne formerer sig, og hele familien er i dag samlet i København til konferencen Bredbåndsdagen 2007.

De 800 deltagere har en fælles passion for høje hastigheder og et fælles ønske om at fremme de tjenester og services, som skal retfærdiggøre milliardinvesteringer i de mange former for bredbånds-infrastrukturer.

”Hvem har brug for en 100 Mbit symmetrisk bredbåndsforbindelse,” lød spørgsmålet fra en af hovedtalerne, den østrigske professor Hartwig Tauber, der står i spidsen for organisationen FTTH (fiber to the home) Counsil Europe.

Endnu lang vej igen

Hartwig Tauber mener, at der findes masser af svar på det spørgsmål, der nok oftest bliver stillet til bredbåndsbranchens teknologiske hurtigløbere, fiberselskaberne.

Triple-Play løsningerne, hvor både tv, telefoni og internet kører på én forbindelse, er fortsat et af de bedste svar.

For selvom fjernsyn sagtens kan køre på lavere hastigheder, er der også begrænsninger.

”Man når hurtigt grænsen, hvis mange fjernsyn i huset skal køre på samme tid,” siger Hartwig Tauber.

Han mener også, at begreber som e-health og e-learing får helt ny betydning med fiber-løsningerne.

”Det er ikke nyt, men det har jo aldrig fungeret. Hvis du gerne vil downloade powerpoint-slides til e-learning, virker det allerede i dag, men hvis du vil bruge videokonferencer, har du brug for en bedre forbindelse,” siger Hartwig Tauber.

Professoren tilføjer, at det på forretningssiden er services som backup, outsourcing og virtuelle forretnings-netværk, der kommer til at skabe efterspørgslen efter lynhurtige bredbåndsforbindelser.

Investeringer ikke nok

Det er lande som Sverige, Holland, Danmark og Norge, der er længst fremme med fiber-infrastrukturen.

Det begejstrer naturligvis videnskabsminister Helge Sander, der også er med til Bredbåndsdagen.

Han pointerede, at en ganske væsentlig forudsætning for Danmarks fremtid er, at virksomhederne innoverer og investerer i både net og indhold.

”Jeg er helt overbevist om, at Danmark ville være et mere ulykkeligt land, hvis vi ikke var så højt placeret inden for teknologi og bredbånd,” sagde Helge Sander.

Han pegede blandt andet på, hvordan netbanking og digital borgerservice kan lette hverdagen for travle børnefamilier.

Samtidig tilføjede Jørgen Abild Andersen, direktør i IT- og Telestyrelsen, at det ikke er nok, at investeringerne i netværk buldrer afsted, hvis der ikke er noget at bruge de hurtige forbindelser til.

”Hvorfor ikke udvikle digitale manualer, som man kan se på sin PDA, når man holder på motorvejen i Tyskland og skal skifte hjul på bilen,” lød et bud fra Jørgen Abild Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere