Lærere og partier afviser blankt Haarders it-test

Både lærerne, SF og Socialdemokraterne afviser blankt Bertel Haarders udmeldning om at teste folkeskoleelevers it-færdigheder.

Danmarks Lærerforening kritiserer skarpt undervisningsminister Bertel Haarder (V) forslag om, at it-færdigheder skal indgå i de nationale obligatoriske tests.

"Jeg ved slet ikke, hvorfra Bertel Haarder har fået den tro, at undervisningen bliver bedre af at foretage nationale tests Der er ingen forskningsmæssige belæg for det, men det er åbenbart løsningen på alting." siger formand Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening.

Han skælder ud på ministeren, som han beskylder for at hive en let løsning op af hatten.

"Nu har han været på en konference og på spørgsmålene svarer han bare, at nu laver vi en national test. Men det er altså for enkelt og for simpelt," siger han.

Test hæmmer udvikling

Anders Bondo Christensen henviser til, at ministeren risikerer at låse eleverne fast i de mål og kriterier, man sætter op for en it-test.

"Risikoen er, at vi får det, vi måler, og vi kan meget vel komme til at indsnævre vores fokus på it-kompetencer på lige præcis det, vi ved, der bliver målt," siger han.

Det mener han er ærgerligt, for mange elever kommer faktisk i skolen med gode it-kompetencer.

"Og dem skal vi bygge videre på," siger Anders Bondo Christensen..

SF imod

Også partiet SF ryster på hovedet af ministeren.

"Vi er helt enige i, at it skal styrkes i folkeskolen, men det gør man altså ikke ved at teste eleverne i det" siger uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge fra SF.

Hun mener, at en lærer ved, hvem der er stærke og svage til it. Istedet skal lærerne have ressourcer til at dygtiggøre eleverne, mener hun.

"Haarder skal ikke bruge ressourcer på at lave sammenlignelig centrale testmål, hvor resultaterne skal offentliggøres. Han skulle i stedet bruge penge på for eksempel nyt it-udstyr til skolerne," siger hun.

Bredere evaluering

Også socialdemokraterne er kritiske.

"Der er brug for et meget bredere evalueringssyn end at teste børn og unge gennem de nationale test," siger uddannelsesordfører Christine Antorini fra Socialdemokraterne.

Hvis IKT-test bliver en slags mini-PC-kørekort får vi slet ikke tænkt i udvikling og evaluering af IKT-kompetencer i hele sin bredde, mener hun.

Hun peger på, at det i højere grad er i projektopgaver og gruppeopgaver, at det er muligt at evaluere elevernes it-kompetencer.

"Jeg bakker helt op om, at der skal et fagligt panel til at rådgive ministeren i en brugbar evalueringsform for IKT-kompetencer - herunder også en bred definition af, hvad IKT-kompetencer er. Ellers er risikoen for stor for, at ministeren vil reducere testen til en multiple-choice test." siger hun .




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere