Sådan skaber du synlig værdi for dine it-kroner

It vil kunne gøre underværker for virksomhederne. Men der investeres fortsat for få kroner i it-aktiviteter, der giver reel forretningsværdi. Computerworld ser nærmere på, hvor innovationspotentialet ligger.

Med gårsdagens udsendelse af publikationen IT i praksis 2007 blev der taget hul på et nyt og vigtigt i kapitel i Danmarks digitale historie.

For første gang viser den årlige temperaturmåling af it-Danmark, der foretages i et samarbejde mellem Rambøll Management og Dansk IT, at toplederne i langt højere grad end tidligere har et ønske om, at it-afdelingen spiller proaktivt med i forhold til at udvikle forretningen.

Faktisk pegede en fjerdel af toplederne på it som det vigtigste instrument.

Med den erkendelse burde alt vel være fryd og gammen og danske virksomheder mestre i digitalisering.

Der investeres for lidt

Problemet er blot, at der ikke investeres nok penge i de it-projekter, der er de mest værdiskabende for virksomhederne.

Ud af hver spenderet krone i it-afdelingen, bruges kun 14 øre på den kategori af investeringer, som Rambøll Management betegner som "Strategi og udvikling".

Kategorien dækker over løsninger til understøttelse af forretningsudvikling, ledelsesinformation og e-læring – netop de faktorer, som beviseligt skaber størst værdi for virksomhederne.

De resterende penge går til henholdsvis infrastruktur og understøttelse af forretningsprocesser – herunder blandt andet ERP-systemer og CRM-systemer.

Ifølge underdirektør hos Rambøll Management, Ejvind Jørgensen, findes der ikke et normativt tal for, hvor stor en del af budgetkagen, der bør gå til investeringer i strategi og udvikling. Men han vurderer, at fokus i dag er alt for defensivt.

Her er de værdiskabende aktiviteter

Men lad os lige se lidt nærmere på, hvorfor investeringerne i strategi og udvikling – og altså herunder løsninger til understøttelse af forretningsudviklinger – er så vigtige.

Her kan man med fordel tage udgangspunkt i et studie foretaget af Larry Keeley, administrerende direktør for analysevirksomheden Doblin Inc.

Analysen viser nemlig, at den største værdiskabelse hentes hjem ved at investere i en markant ændring af forretningsmodellen og ved at skabe nye netværk.

Invester i ændring af forretningsmodellen

Meget tyder endda på, at det virker, hvis denne model bruges på it-investeringerne.

Ifølge analysen i IT i praksis 2007, opnår virksomheder, der investerer i innovation af forretningsmodellen og ændringer i markedets spilleregler, markant bedre resultater, når de måles på innovationsevnen.

Dell og Skype nævnes som eksempler på, hvordan der er sket en markant værdiskabelse, fordi man ændrede traditionelle forretningsmodeller.

Og Apples sammentænkning af musikafspilleren iPod og musikbutikken i iTunes er et andet eksempel.

Men hvad skal virksomhederne så gøre for at blive bedre?

Først og fremmest skal it-lederen bringe sig selv og sin it-afdeling bedre i spil. Det er simpelthen op til it-lederen bedre at synliggøre, hvordan it kan bidrage aktivt til forretningen.

It-lederen skal være pædagogisk

For det andet skal it-lederen optræde mere pædagogisk og forklare, hvordan it-investeringerne bidrager til udviklingen af forretningen. Faktisk mener under hver sjette topleder, at det sker i høj grad i dag.

For det tredje skal it-lederen selv skal tage initiativet.

En analyse af såkaldt "best practice-virksomheder" viser, at de it-organisationer, som er proaktive i forhold til forretningen og tager initiativ, tilfører væsentlig mere forretningsværdi, end hvis de kun afventer anvisninger fra ledelsen.

For det fjerde tyder tallene i IT i Praksis 2007 på, at referenceforholdet har en betydning. I de virksomheder, hvor it-lederen refererer til økonomidirektøren, er der længere mellem snapsene end de steder, hvor it-lederen refererer til andre i virksomheden.

Godt og dårligt nyt

Spørgsmålet er, om virksomhederne er på ret kurs – eller er der lang vej igen, før it kommer til at bidrage bedre til virksomhedernes innovation?

Her er der både en god og en dårlig nyhed.

Ser man på investeringerne i projekter, der kan udvikle forretningsmodellen markant i virksomhederne, så tegner det skidt, for de ifølge Rambøll Management status quo i forhold til i fjor.

Vælger man til gengæld at se på it-lederens position i virksomheden, som jo tilsyneladende har en positiv effekt, er billedet langt mere positiv. Eksempelvis refererer hver tredje it-leder i dag til den administrerende direktør, og hver ottende er medlem af direktionen.

Og måske er det i virkeligheden første skridt.

Måske ser vi om et år, at it-lederens nye position også udmønter sig i mere udviklende investeringer?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere