Verdensbanken afsætter 180 millioner kroner til arbejdet med at etablere et stort kabelsystem til det østlige Afrika.
Kabelsystemet - East Africa Submarine cable system (EASSY) - skal forbinde 21 afrikanske lande og med både hinanden og resten af verden.
Investeringen bliver formelt foretaget af Verdensbankens division rettet mod den private sektor.
Både de afrikanske regeringer og en stribe afrikanske erhvervsfolk håber, at kablet kan være med til at gennemtvinge store ændringer i Øst-afrikas kommunikations-landskab ved at forbedre kommunikatioinen for op mod en kvart milliard afrikanere.
Mohsen Khalil fra Verdensbanken siger, at der fortsat er mange store barrierer, før international kommunikation og internet-tjenester er kommet ned på et prisleje, som også almindelige afrikanere kan betale.
Det afrikanske kabelnet ventes klar til drift i 2009. Det vil først forbinde de østafrikanske lande med resten af verden gennem undersøiske fiberoptiske kabler. Senere skal resten af Afrika følge trop.