ComputerViews: Et specielt it-klagenævn skal hjælpe forbrugerne til at få en hurtigere, smidigere og mere kyndig sagsbehandling.
Hvem kan dog være imod det?
Erfaringer fra teleankenævnet viser, at oprettelsen af et privat klagenævn vil sænke antallet af klager.
Forbrugerne kan trygt købe mere it-udstyr, for de ved, at eventuelle reklamationer ikke bliver syltet i op til to år hos Forbrugerstyrelsen.
Styrelsen får lettet arbejdsbyrderne ved så at sige udliciteret sagsbehandlingen hos et privat klagenævn fra it-branchen, og kan dermed koncentrere sig om virksomheder, der propper gift i forbrugerens fødevarer.
Brodne kar
Selve it-branchen er vel også kun interesseret i et troværdigt omdømme underbygget via en fair og kompetent behandling af forbrugerklager.
Samtidig får den mulighed for at sætte branchens brodne kar under luppen, hvilket igen skaber grobund for et mersalg – i både de gammeldags butikker på gadeplan og de til tider omstridte netbutikker.
Kort sagt: Alle bliver gladere, når dette private it-anklagenævn er banket op og har fået sit helt eget logo.
Økonomiske tømmermænd
Men som til enhver anden god fest følger der en regning med.
Og den kan blive endog meget dyr for virksomheder og forbrugere, der i sidste ende skal sponsorere sikringen af deres egne rettigheder ved, at lovens bogstav bliver overholdt.
Det skyldes, at it-klagenævnet skal finansieres via gebyrer for tabte klager.
På nuværende tidspunkt bliver næsten halvdelen af alle klager afvist allerede i Forbrugerklagenævnets sekretariat - hovedsageligt med "fejl-40"-begrundelser, eller fordi forbrugerne ikke følger klagen til dørs.
I 2006 slap 410 klager igennem nåleøjet og ind til Forbrugerklagenævnet, som dømte helt eller delvist til forbrugernes fordel i omtrent tre fjerdedel af sagerne.
Det vil sige, at producenter og virksomheder betalte sagsomkostningerne i omkring 300 sager.
Som det ligger nu i Forbrugerklagenævnet, så betaler forbrugeren 160 kroner i gebyr ved en klage, og taber pengene, hvis sagen tabes.
Ser rødt ud
I et privat it-klagenævn vil forbrugeren højst sandsynligt ikke skulle slippe meget mere, hvis de selv kom til at smadre det indkøbte bundkort.
Så budgettet i et brugerbetalt it-klagenævn begynder så småt at se rødt, når det på den ene side skal finansiere omtrent tre en halv million kroner årligt til blandt andet dommere, juridiske medarbejdere og betaling til Forbrugerrådet og på den anden side skal kradse pengene ind fra omkring 300 berettigede it-klager om året.
De erhvervsdrivende kan risikere at skulle betale priser op mod 25.000 kroner, hvis det viser sig, at bundkortet til 449 kroner var beskadiget.
Det er næppe noget, der sætter retssikkerheden i højsædet. Eller sætter priserne på bundkort ned til fordel for forbrugerne. Eller gavner lysten til at støtte op om et it-klagenævn i it-branchen.
Dertil kommer, at it-branchen er en diffus størrelse. Vil Aldi være med til at finansiere et it-klagenævn, fordi forretningskæden sælger computere?
Ulandscomputere kan være dødsstødet
I takt med at ulandsprojektet kører for højeste mediehype, så har flere producenter såsom Asutek og Quantas meldt ud, at de ønsker at producere lignende computere til den vestlige verden.
Børnevenlige pc'ere til 1.400 til 1.500 kroner vil utvivlsomt skabe en solid efterspørgsel efter de skrabede computere, men hvad vil det betyde for antallet af klager over it-udstyr?
Umiddelbart svært at spå om – især fordi det stadig er uvist, hvornår og om de billige computere rammer Danmark i en nær fremtid.
På den ene side kan de blive lige så udbredte som mobiltelefonen, hvis teenagerne tager dem til sig. Og her lyder ræsonnementet, at et stort salg kan betyde en masse klagesager.
Omvendt vil en pc, der koster omkring en fjerdedel af markedsprisen, næppe blive anset så værende værdifuld af en vesterlænding, at der ligefrem er grund til at klage over fejl.
Denne forestilling vil betyde, at en eventuel udbredelse vil medføre et fald i antallet af klager over it-udstyr.
Og som et perspektiv på dette fremtidsscenario i udbredelsen af it-udstyr versus antal klager, så blev der i 2005 solgt 800.000 pc'er her til lands.
Forbrugerklagenævnet modtog 107 berettigede klager over pc'er, hvilket svarer til en klagefrekvens omkring 0,1 promille.
Den frekvens skal med al sandsynlighed kraftigt i vejret, hvis et selvstændigt it-klagenævn skal være rentabelt både for virksomhederne og i sidste ende forbrugeren.
