Alle vil have en bid af fremtidens tele-kage

Teleindustrien investerer på livet løs for at kunne ruste sig til fremtiden med nye produkter og tjenester. Spørgsmålet er, hvordan man skaber det største forretningspotentiale, og hvor mange der vil have en bid af tele-kagen?

Reportage: Når man stuver alt, der kan krybe og gå i den danske teleindustri anno 2007 sammen til én konference med overskriften ”Sådan får du din del af kagen”, er der to ting, der ikke er til at komme uden om.

For det første, at der er tale om mere end én kage.
For det andet, at der er mere end én sulten gæst til stede.

Der er nemlig ikke bare de traditionelle spillere som TDC, Telia og Sonofon, der er repræsenteret på Telecom 2007, der finder sted i København i dag. Også mere nye spillere som Cisco, Danske Telecom og Dansk Bredbånd er med.

Deltagerlisten vidner i høj grad om, at telekommunikation ikke længere bare handler om at tale sammen. Det handler om indhold, konvergens og en benhård priskonkurrence.

Ny dagsorden

Men hvad er det så for en branche, der samler appetit til at spise af fremtidens tele-kage? Svaret er, at der i dag på mange måder er tale om mere end en branche.

Der er både operatørerne, indholdsleverandørerne og netværks-virksomhederne.

Sidstnævnte kategori ville man normalt placere Ericsson under, men da administrerende direktør i Ericsson Danmark, Lars Tofft, gik på talerstolen, var det fremtidens multimedie-oplevelse, der var overskriften.

”Det med at være connected er ikke et længere et spørgsmål - det er normal way of being. Se på vores børn og unge i dag – de kommunikerer på en helt anderledes facon, end vi gjorde det i deres alder. Community-kulturen er en realitet, og chat, SMS og IM er en integreret del af deres kommunikationsbillede,” sagde Lars Tofft.

Lars Tofft pegede på mobil-tv som et af de mest aktuelle eksempler på, hvordan nye former for indhold finder vej til de mobile produkter.

Ericsson mener ikke, at det bare er et spørgsmål om at overføre det almindelige tv til mobilerne, det handler om at opnå en helt anden form for interaktion, hvor brugerne kan dele indhold, deltage i direkte tv-afstemninger, få indhold on demand og i det hele taget være langt mere mobile.

Multimedie-markedet vurderes i dag til at have en værdi af knap 20 milliarder euro. Det tal vil være steget til over 100 milliarder i 2011, fortalte Lars Tofft for på den måde at illustrere, at teleindustriens økonomiske potentiale i hvert fald ikke er på vej ned.

Det skal være nemmere

Jens Alder, administrerende direktør og koncernchef i TDC, brugte en del af sin taletid til at forklare, hvilke tendenser, TDC ser på telemarkedet. Han mener, at konvergens bliver det helt store emne for den danske telegigant i de kommende år.

”Det er en entydig trend, som går på, at forbrugerne i dag og i fremtiden vil have et komplet frit valg mellem de forskellige apparater,” sagde han.

”Men problemet i dag er, at de forskellige tjenester ikke er konvergente. Jeg tror personligt, at det er vigtigt, at forbrugernes oplevelser med applikationerne bliver forbedret. Det skal være nemmere og mere enkelt,” lød det fra Jens Alder.

Han fortalte herefter om TDC’s udfordringer med at forsvare sin position på det danske telemarked, og gav i den forbindelse Jørgen Abild Andersen, direktør i IT- og Telestyrelsen, et par spydige, men kærlige, ord med på vejen.

Det kan gå bedre

Netop Jørgen Abild Andersen var inviteret for at beskrive den aktuelle konkurrencesituation på telemarkedet i Danmark – og dermed også for at give et billede af hvordan den nævnte tele-kage egentlig ser ud.

Jørgen Abild kunne berette, at teleindustriens produkt-priser er faldet ganske markant fra 1999 til 2006.

Opgjort i faste priser er prisen for at tale i fastnettelefon faldet med 29 procent, mobiltelefon-priserne er faldet med 61 procent, og prisen for at være på internettet er faldet med 60 procent.

Alligevel mener Jørgen Abild Andersen, at det er for tidligt at hvile på laurbærrene.

”Der er fortsat brug for strategisk eftersyn og justeringer,” sagde Jørgen Abild Andersen med henvisning til, at bredbåndspriserne skal endnu længere ned, hvis Danmark kan være med helt i front.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere