BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Formand for Venstres Ungdom, Karsten Lauritzen: Man bør have ret til at kopiere hvilket som helst digitalt produkt. (Foto fra VUs hjemmeside.)

Venstres Ungdom: Forbyd DRM og frigiv filerne

Landsformanden for Venstres Ungdom vil have forbudt kopisikrings-programmer og have indført en mere lempelig lovgivning af fildelinger. Det er helt i tråd med det, som Venstre i Norge slår på tromme for i disse dage.

Danmark er blandt andet kendt for at være det første land i verden, der frigav pornografien. Skal vi på verdenskortet igen med en lovgivning om forbud af kopibeskyttelses-programmer, det såkaldte DRM (digital rights management)?

Hvis det står til Venstres Ungdom, er svaret ja.

"Jeg bør af principielle årsager have ret til at kopiere hvilket som helst digitalt produkt eller gøre med det, hvad jeg vil. En af de største forhindringer mod udbredelsen af kultur i form af eksempelvis spillefilm og musik er jo ophavsbestemmelserne i Danmark," siger landsformand Karsten Lauritzen fra Venstres Ungdom.

Det kan der laves om på ved enten at lempe på lovgivningen eller udforme en ny lov på området, så kopieringen gøres lovlig, mener han.

Han påpeger dog, at filen knækker i distributionsleddet, når man skal strikke en lovgivning sammen, der tilgodeser både forbrugere og kunstnere.

Skal udbredes så bredt som muligt

"Men vi bør kunne udforme en model, der gør det muligt for kunstneren at tjene penge på sin kunst samtidigt med, at det er tilladt for forbrugerne at udbrede den så bredt som muligt.," siger han.

Venstres Ungdom mener, at en anden måde at komme problematikken til livs på kunne være lavere priser på film, musik og computerprogrammer, der vil give borgerne mere kultur for færre penge.

DRM og fildeling er et tabu i Danmark

Karsten Lauritzen erkender, at fildeling af ophavsretligt beskyttede digitale produkter såsom cd'er, dvd'er og mp3-filer allerede sker i stor stil i Danmark.

Og politikerne derfor bør tage tyrene ved hornene og gøre noget ved sagen – helt konkret ved at legalisere kopieringen og drøfte mulighederne for fildeling.

"Hele debatten om digital ophavsret synes at være tabubelagt herhjemme. Når danskerne kører for stærkt, hviner alle politikerne op. Derimod bliver snakken om digitale ophavsrettigheder tysset ihjel. Det er de færreste, der tør gøre noget ved problematikken," lyder det fra den unge venstre-mand.

Venstre i Norge vil frigive kulturen

Venstre i Norge er helt på linje med Venstres Ungdom i Danmark.

Det liberale parti i vort nordiske broderland lister helt konkret fire punkter op, som partiet vil diskutere og lovgivet omkring.

Det partiet vil kæmpe for er fri fildeling, fri sampling, kortere kommerciel ophavsret og forbud mod DRM.

Eksempelvis vil partiet kæmpe for at den kommercielle ophavsret på 70 år forkortes betydeligt samt det skal være tilladt at låne fra andre værker, så man kan bearbejde materialet efter forgodtbefindende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere