Artikel top billede

Peter Hartzbech, administrerende direktør og medstifter af iMotions, tror, at der kan være et gennembrud på vej.

Gennembrud for dansk iværksætter-komet i USA

Softwarehuset iMotions har fået foden inden for på det amerikanske marked, da det har landet analysehuset Cunningham Research Group som kunde. Ordren skal bane vej for iMotions entré på de amerikanske marked.

Det danske softwarehus iMotions – Emotion Technology har opnået lidt af et gennembrud på det amerikanske marked med dets produkt, der kan måle den følelsesmæssige effekt af ting, et menneske lader øjnene glide henover.

Amerikanske Cunningham Research Group, der lever af at samle data ind for reklamebureauer, har nemlig købt 10 styks af iMotions Emotion Tool.

Peter Hartzbech, administrerende direktør og medstifter af iMotions, ønsker ikke at fortælle, hvad ordren er værd i kroner og øre, men lægger ikke skjul på, at det er en millionordre og et gennembrud for iMotions.

”Cunningham har afdelinger i hele USA, så vores produkt bliver samtidig bredt ud i hele landet,” siger Peter Hartzbech, der i disse dage præsenterer Emotion Tool for flere potentielle kunder på en messe i New York.

Emotion Tool består udover softwaren af eyetracking-udstyr og er baseret på den nyeste forskning inden for kognitiv psykologi og hjerneforskning.

Paul Cunningham, der står i spidsen for Cunningham Research Group, er begejstret for det danskudviklede produkt, som, mener han, kan være med til at revolutionere markedet.

”Det er en stor markedsfordel for både os og iMotions, at vi allerede nu implementerer værktøjet," siger ham.

Peter Hartzbech forventer, at aftalen kan være med til at bane vej for iMotions entré på det svære amerikanske marked, som det fra dag ét i selskabets historie har været planen at erobre.

iMotions omsætning skød i vejret med mere end 1.100 procent fra etableringen i 2005 til 2006, Siden er iMotions vokset fra to til 22 medarbejdere i Danmark.

Dertil kommer en nyåbnet udviklingsafdeling i Hyderabad i Indien, hvor 25 softwareudviklere skal forfine og videreudvikle selskabets produkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere