EU's it-kommissær, Viviane Reding, løfter pegefingeren og truer med selv at indføre en standard for mobile fjernsyns-udsendelser, hvis ikke EU's medlemslande selv får sat gang i nogle initiativer på området.
Samtidig lægger Viviane Reding ikke skjule på, hvilken af de konkurrerende mobile fjernsyns-standarder hun foretrækker, nemlig DVB-H (Digital Video Broadcasting-Handheld ).
"Jeg kunne godt bare gennemtrumfe en standard, men det har jeg ikke lyst til. Det bliver min sidste udvej,” siger Viviane Reding, hvorved hun på det kraftigste opfordrer alle industriens parter til at finde en fælles standard.
"I har indtil til sommer,” lyder det fra Viviane Reding.
Hun mener, at det vil give både producenter og operatører rigelig tid til at udvikle produkter og service forud for EM i fodbold og OL i Kina.
Kommissæren henviser til DVB-H, som primært er udviklet af europæiske producenter og som allerede er godkendt af det europæiske telekommunikations-standards-institut (ETSI), som en "åben standard" og en "europæisk standard" og jo før alle bliver enige om at støtte den, jo bedre.
I brug i 17 Eu-lande
DVB-H er allerede i brug i 17 medlemslande.
Italien var blandt de første i Europa, der tog i DVB-H og har mere end 400.000 brugere, der nu anvender den service.
Teknologien konkurrer med to andre standarder, DMB (Digital Multimedia Broadcasting), som bliver brugt af Sydkoreanske producenter og MediaFlo, der er udviklet af Qualcomm.
DMB-baseret mobilt tv kan fås i Tyskland og i England eksperimenterer man med MediaFlo.
I tidligere interviews har Andrew Gilbert, formand for Qualcomm Europe, sagt, at virksomhedens resultater med prøverne af British Sky Broadcasting (BSkyB) viser, at MediaFlo kan dække enten dobbelt så stort et område per sender, eller levere dobbelt så mange kanaler som DVB-H, plus, at det går hurtigere at skifte mellem kanalerne.
Viviane Reding vurderer at markedet for mobile tv-udsendelser, service og produkter, vil vokse fra de mere end 14,9 milliarder kroner i 2006 og op mod 84,9 milliarder i 2009.
"Europa har virkelig en chance med standarder for mobilt fjernsyn, ligesom vi havde med GSM," siger Viviane Reding. Standarden for GSM, Global Systems for Mobile Communications, blev dannet i Europa.
Oversat af Ditte Thøgersen