Artikel top billede

Sanders bonde-bredbånd ligner et fatamorgana

50.000 danske husstande ligger så langt ude på landet, at de ikke kan få bredbånd. Politikerne vil løse problemet med et landsdækkende netværk af trådløst bredbånd, men det er urealistisk og urentabelt, mener kritikere.

Kan man forvente lige så enkel og billig adgang til bredbånd, når man bor midt inde i Gribskov eller langt ude på den jyske hede, som hvis man bor i en lejlighed i Københavns centrum?

Svaret er ja.

I hvert fald hvis man skal tro politikerne, som har lovet, at alle danske husstande senest med udgangen af 2010 får adgang til bredbånd.

Logikken bag løftet er, at hvis samfundet skal høste gevinsterne af øget digital forvaltning, så er forudsætningen, at alle borgere har mulighed for at få en hurtig internetforbindelse derhjemme, som ikke koster en formue.

Reelt afskåret

For 98 procent af befolkningen er det intet problem, da de kan få bredbånd gennem telefonlinjen, via fiberkabler, antenneforeningen, kabel-tv-stikket eller gennem luften.

Men godt 50.000 danske husstande ligger så langt ude på landet, at de reelt er afskåret fra at tage aktiv del i digitaliseringen, da de ikke kan få bredbånd.

Derfor forbereder staten med videnskabsminister Helge Sander i spidsen en auktion i juni, der giver højeste budgiver licens til at levere trådløst bredbånd overalt.

Ambitionen er, at tele- eller bredbåndsselskabet, som vinder auktionen, etablerer et netværk, der gør det lige så enkelt at hive bredbåndssignaler ned, som det i dag er at fange tv-signaler på stueantennen.

Auktionen, kravene og politikernes løfter får krasse ord med på vejen af teleanalytiker John Strand, der mener, at de er uden hold i virkeligheden.

Ville du love alle en Metro?

"Det svarer til, at politikerne lover alle de danskere, der bor på langt ude på landet, en Metro-station lige uden for døren inden for tre år," siger han.

Han mener ikke, at der er noget, der bare minder om en fornuftig forretningsplan i at levere trådløst bredbånd i de tyndest befolkede områder.

"Det er ganske enkelt umuligt. Staten siger til udbyderen, at de skal bygge et trådløst netværk op langt ude på landet, hvor det er en rigtig dårlig forretning, og så skal de gudhjælpemig levere til samme pris, som inde i byerne, hvor der er tætbefolket, og hvor 10-15 udbydere slås om hver eneste kunde. Det hænger slet ikke sammen," siger han.

Gentager historien sig?

Auktionen kommer efter mere end to et halvt års overvejelser, der begyndte, da IT- og Telestyrelsen (ITST), blev bombarderet af licensansøgninger fra tele- og bredbåndsselskaber, der ville levere trådløst bredbånd til danskerne.

Det må have været en helt ny fornemmelse for styrelsen, da trådløst bredbånd til private indtil da havde udviklet sig til et flop. Tilbage i 2000 blev otte landsdækkende frekvenser til trådløst bredbånd – også kaldet FWA – sat i spil af begejstrede politikere.

Drømmen var at få etableret alternativer til TDC’s kobbernetværk til gavn for konkurrencen og samfundet. Det viste sig dog hurtigt, at være en fejltagelse. ADSL-priserne faldt markant og udstyr til FWA blev ganske enkelt for dyrt til, at udbyderne kunne konkurrere med bredbånd leveret over TDC’s kobbernet.

Denne gang skyldes politikernes begejstring i høj grad forventninger til den trådløse bredbåndsstandard WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access). Auktionen får karakter af en WiMAX-auktion, selvom licensen er teknologineutral, hvilket vil sige, at der ikke stilles krav til brug af bestemte teknologier.

Teleanalytiker John Strand mener også, at det bliver en WiMAX-auktion, men det formilder ham ikke.

"Lad os forholde os til realiteterne. WiMAX er en trådløs teknologi, som har en masse fordele og ulemper. WiMAX er en fantastisk måde at levere billigt bredbånd i byerne, da én enkelt mast kan dække et stort område med mange kunder. Det er en god måde at skabe en virkelig alternativ infrastruktur til TDC's kobbernetværk," siger John Strand.

"Derimod er WiMAX nok et af de dyreste alternativer ude på landet."

Opskrift på en katastrofe

Peter Jerry Sørensen, administrerende direktør for Clearwire/Danske Telecom, der er det eneste selskab herhjemme, som i dag er i luften med WiMAX-bredbånd til private, er heller ikke imponeret over auktionen.

Han burde vide, hvad han taler om, da Danske Telecom i dag allerede har de nødvendige licenser, der gør det muligt at etablere trådløst bredbånd i tyndt befolkede områder, men det er ikke sket endnu.

"Det er der ganske enkelt ikke økonomi i," siger han.

Han sammenligner den danske auktion med forholdene i Sverige, som han kalder det grimme eksempel. På den anden side af Øresund har staten hidtil givet licenserne til trådløst bredbånd væk gratis. Til gengæld stilles der krav om, at netværket skal dække i de tyndest befolkede områder. Men staten går samtidig ind og støtter op omkring investeringerne til eksempelvis de nødvendige basestationer. Alligevel har flere operatører drejet nøglen om.

"En basestation koster mellem en halv og en hel million kroner, og ude på landet er der naturligvis langt mellem kunderne, så der skal rigtig mange til," siger Peter Jerry Sørensen og fortsætter:

"I Danmark beder staten om penge for licensen, stiller krav om dækning, laver prisregulering, og giver ikke noget i statsstøtte. Det er kort fortalt opskriften på en katastrofe for en virksomhed, der vil levere trådløst bredbånd til dem ude på landet," mener Peter Jerry Sørensen.

Han betragter hele auktionen som et socialt projekt, der skal støtte op om politikerens ambition om, at bønderne også skal have adgang til bredbånd.

"Det er, hvad det er. Hvis der var økonomi i det, kan du være forvisset om, at vi, TDC eller en anden udbyder allerede var gået i luften med trådløst bredbånd til landområderne," siger han.

Peter Jerry Sørensen slår fast, at Danske Telecom/Clearwire ikke har tænkt sig at byde på auktionen, hvis kravene om priser og dækning fastholdes. Samtidig raser han over, at det koster tre millioner kroner i det hele taget at få lov til at byde på auktionen.

"Det er rigtigt mange penge for os. Jeg har ikke lige tre millioner kroner siddende løst i lommen. Godt nok får man dem tilbage bagefter, men vi skal jo også leve i mellemtiden," siger han.

Teleanalytiker John Strand mener, at der nok skal være nogen, der byder på licensen, men at sandsynligheden for, at vinderen lever op til kravene er lig nul.

"Alle ved, hvor svært det her er. Også IT- og Telestyrelsen. De mennesker, der bor på landet må nok indstille sig på, at lige som de har langt til købmanden, så vil de også i fremtiden have langt til bredbånd. Den her auktion løser ikke problemet," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere