Krak inviterer bloggerne ind på sin hjemmeside

Efter et heftigt stormvejr i blogosfæren opretter Krak en weblog på sin hjemmeside for at komme i dialog med brugerne. Vi vil lytte til kritikken, lyder det fra den administrerende direktør.

Kortfirmaet Krak har draget konsekvensen af de seneste ugers bloggerstorm og oprettet en corporate blog.

Formålet er dels at fortælle brugerne om nye initiativer i virksomheden, men også at komme i dialog med brugerne.

- Vi har fået en del opmærksomhed og tæsk den seneste tid. Og nu er det på tide at lytte til vores brugere, udtaler administrerende direktør hos Krak, Ove Leth-Sørensen om grunden til at oprette KrakBloggen.

Han understreger, at det ikke er en blog, der er oprettet for syns skyld. Den vil blive overvåget dagligt af nøglepersoner hos Krak.

- Vi bruger den tid, som det vil tage at deltage i den debat, der vil køre på bloggen. Og vi vil svare på alle relevante henvendelser, forklarer Ove Leth-Sørensen.

Han forventer, at firmaet via bloggen vil få en masse nyttige informationer, som Krak kan bruge til at organisere sig efter.

Kritik er velkommen

KrakBloggen er ifølge Ove Leth-Sørensen åben for kritik.

- Jeg ser vores blog som en fantastisk mulighed for at få alle mulige meninger. Også de negative, hvor vi så vil tilpasse os, hvor det er muligt, forklarer han.

Han peger også på, at selskabet kan kommunikere effektivt med de omkring 100.000 eksterne kontakter, som firmaet årligt er i dialog med telefonisk.

- Nu bliver der i langt højere grad mulighed for, at folk kan henvende sig til os på en meget åben facon, og vi forventer meget af denne kommunikationsmetode, lyder det fra Ove Leth-Sørensen.

Indtil videre har Kraks it-direktør Per Palmkvist og afdelingschef i Krak Media Poul Anton Møller indlæg inde på webloggen. Og Ove Leth-Sørensen vil snarest selv oprette et indlæg.

Det er tilladt at linke dybt til alle blog-indlæg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere