Selskabsrobot sender billeder til mobilen

Maron-1 kan programmeres til at holde øje med hjemmet og sende et billede, hvis noget bevæger sig.

Nyhed

Endnu en underholdningsrobot er dukket op i Japan. Denne gang er det Fujitsu, der under stor ståhej har præsenteret den undrende omverden for Maron-1, som kan trille rundt i huset og holde øje med hunden.

Maron-1 er på størrelse med en støvsuger af Nilfisk-typen, og den kan styres fra en mobiltelefon. Den er udstyret med et par indbyggede kameraer, og billeder herfra kan sendes til ejeren.

Man kan få robotten til at holde øje med hoveddøren og ringe, hvis der kommer gæster - også ubudne. Den er i stand til at bevæge sig rundt i huset på hjul, men kan dog ikke klare trapper.

Hvis robotten keder sig, kan den selv tænde fjernsynet. Den kan nemlig sende og modtage infrarøde signaler.

Robotten styres vej hjælp af et lille Java-program, som kan være i en mobiltelefon. Man kan også programmere robotten via et LCD-display på fronten.

Maron-1, der vejer fem kilo og er 36 centimeter høj, skal på markedet i løbet af det næste års tid, og prisen bliver i omegnen af 12.000 kroner.

Angiveligt er det et tilfælde, at ordet Maron ligner det engelske ord moron til forveksling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere