Intel understøtter hurtigere hukommelse

Nye chipsæt fra Intel gør det muligt at parre Pentium 4 med PC2700 DDR RAM, og så understøtter de hyper-threading.

Nyhed

Chipsættene i Intels 845-serie, der understøtter Pentium 4 med DDR RAM, har fået en solid overhaling. To nye chipsæt ved navn 845PE og 845GE understøtter hurtigere hukommelse, og sidstnævnte byder også på hurtigere integreret grafik.

De to chipsæt understøtter PC2700 DDR RAM med en effektiv frekvens på 333 MHz. Det er først nu, at et chipsæt fra Intel understøtter DDR RAM med frekvenser højere end 266 MHz, men andre producenter har haft sådanne chipsæt på programmet i flere måneder.

845GE med integreret grafik minder om chipsættet 845G, som vi tidligere har kigget på, men hastigheden på grafikdelen er sat op. Det var også tiltrængt.

Et tredje chipsæt skal sælges på en lav pris. Det kaldes 845GV, og kan kun klare PC2100/DDR266 RAM. Endelig har Intel lanceret en forbedret udgave af chipsættet 850E, der nu officielt understøtter PC1066 RDRAM. Det gjorde det gamle 850E chipsæt faktisk også, men lad nu det ligge.

Alle fire chipsæt understøtter tillige hyper-threading, der er Intels teknologi til at få en enkelt processor til at opføre sig som to. Teknologien betyder, at flere af processorens ressourcer kan udnyttes, når man multi-tasker eller benytter programmer, der kan afvikle to tråde samtidig.

Hyper-threading dukker op i den næste udgave af Pentium 4, der får en clockfrekvens på 3,06 gigahertz. Vi forventer, at denne processor lanceres den 14. november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere