It-markedet: Flere aktører slås om mindre kontrakter

Massive omstruktureringer præger i disse år det nordiske marked for it-tjenester. "Tendensen er mindre kontrakter og flere aktører," siger Nils Molin, administrerende direktør i Sverige for analysehuset IDC.

Mindre kontrakter og flere til at slås om dem er den tydelige tendens, der præger det nordiske marked for it-tjenester i disse år.

- I 2003 og 2004 var det kæmpestore kontrakter inden for it-service og -udvikling, der kendetegnede markedet både i Danmark og i resten af Norden, siger Nils Molin, administrerende direktør i Sverige for analysehuset IDC.

Blandt de 10 største

Både Ericsson, Nordea og TDC var blandt de 10 største udbydere af multimillionkroners it-tjenestekontrakter i disse år.

- I dag er billedet et andet. Der er meget få af disse kæmpekontrakter, og der er betydelig flere til at slås om dem, siger Nils Molin.

Samtidig ser han en tendens til, at typen af kontrakter svinger fra rene outsourcing-kontrakter til i højere grad at omfatte konsulent-tjenester, hvor virksomhederne i modsætning til tidligere beholder ansvaret for it-installationen.

De små vokser

Konsekvensen for aktørerne i markedet er til at få øje på.

De små vokser kraftigt, mens de store som eksempelvis WM-data i Sverige og Tietoenator stadig vokser, men i et betydeligt langsommere tempo.

- I Sverige kan jeg nævne firmaer som konsulenthusene HiQ, Cybercom og Acando, der alle vokser kraftigt, mens WM-data i Danmark også har god vind i sejlene, siger Nils Molin.

Behov for SAP-ekspertise

Også større virksomheder som Acenture, Cap Gemini og til dels IBM vokser pænt, men det skyldes især, at de er positioneret godt til den vækst, der er i markedet for SAP-ekspertise i øjeblikket.

Parallelt med denne udvikling ser IDC en stadig mere udpræget mangel på kvalificerede it-medarbejdere, samtidig med at fænomenet med at lægge udvikling og andre tjenester offshore i lande med lavere lønomkostninger vokser sig stadig stærkere.

30. januar afholder IDC en konference i København, hvor disse tendenser bliver analyseret og debatteret i detaljer og hvor analysehuset præsenterer sit syn på, hvordan markedet forventes at udvikle sig, og hvilke konsekvenser det har for leverandørerne af it-tjenester.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere