Artikel top billede

(Foto: James Lewis/Unsplash)

Det endelige dødsstød til en berømt oplader: Apple stopper med at sælge iPhones med lightning-stik

Nye iPhones med lightning-stikket er nu fortid. Længe leve USB-C.

EU’s regler om ensretning af opladere har allerede fået Apple til at skifte lightning-stikket ud med USB-C på de nye iPhone-modeller.

Og nu får lightning-stikket det endelige dødsstød.

For fra årsskiftet er de nye EU-regler gældende. De skal sikre, at vores gadgets bruger samme stik til opladning, nemlig USB-C.

Som følge af den nye lov stopper Apple i denne uge salget af tredje generation af iPhone SE, iPhone 14 og iPhone 14 Plus i en lang række europæiske lande, herunder Sverige, Finland og Danmark.

Det skriver Computer Sweden.

Forhandlere har lov til at sælge ud af de eksemplarer, de har på lager, men derefter er Apples lightning-stik historie.

I den sammenhæng kan det nævnes, at fjerde generation af iPhone SE formentlig lanceres til foråret, men der vil stadig være et par måneders pause til Apples budgetmodel.