Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Købere hamstrer pc'er i stor stil, inden tolden rammer: Se, hvor meget de fem største aktører på markedet sælger

Verdens største pc-producent har øget sit salg og sin markedsandel betragteligt på et år.

Antallet af solgte pc'er i første kvartal af 2025 voksede med 4,9 procent i forhold til samme kvartal året før.

De globale mængder af solgte enheder nåede op på 63,2 millioner forsendelser, viser en opgørelse fra International Data Corporation (IDC).

Det er en stigning på tre millioner solgte enheder sammenlignet med 1. kvartal 2024.

Årsagen til væksten har ikke mindst været udsigten til den toldmur, som USA's præsident fortsat agter at bygge mod især Kina.

Ifølge Bloomberg skyldes væksten i antallet af solgte pc'er, at forhandlerne forsøger at undgå USA's nyligt indførte toldmure.

Det samme skriver analysefirmaet IDC.

"Både leverandører og slutbrugere forbereder sig på virkningen af ​​amerikanske tariffer. I et første kvartal, der stadig var relativt uberørt af tariffer, forsøgte hele økosystemet at fremskynde leveringstempoet for at undgå den første runde af amerikanske takster og forventet volatilitet for resten af ​​året," siger IDC-researcher, Jean-Philippe Bouchard.

Verdens største pc-producent, kinesiske Lenovo, er også den aktør på markedet, hvis salg er vokset mest fra 1. kvartal 2024 til 1. kvartal 2025.

Hele 1,5 millioner flere pc'er solgte Lenovo i det forgangne kvartal. En vækst på cirka 11 procent fra 13,7 millioner enheder i samme periode sidste år.

Dermed har Lenovo en markedsandel på 24,1 procent og sælger altså næsten hver fjerde pc i verden. I hvert fald inden Trumps toldhammer - ud fra hvad vi ved i skrivende stund - rammer Kina med forøget kraft.

"Tydeligvis forblev den kommercielle efterspørgsel stærk i første kvartal, men den nye runde af amerikanske tariffer, der blev annonceret den 2. april, kan have en direkte inflationær indvirkning på pc-markedet, der kan resultere i forsinket it-forbrug resten af ​​året," siger Jean-Philippe Bouchard.

Usikkerhed vil påvirke pc-salget

De fleste af de underliggende efterspørgselsfaktorer for pc'er, som den installerede basisopgradering før Windows 10-understøttelse og efterspørgsel efter on-device AI, forbliver ifølge IDC stærk.

Imidlertid vil usikkerheden omkring amerikanske tariffer og tilhørende inflationspres og globale recessionsrisici have en negativ indvirkning på efterspørgslen efter pc'er i 2025 kvartaler, vurderer IDC.

Konkurrenterne til de fem største spillere på pc-markedet falder tilbage fra 27,9 procent til 25,6 procent samlet set.