Harddiske med 320 gigabyte

Maxtor har lanceret to nye serier af harddiske. Den ene byder på enorme kapaciteter, den anden på høj hastighed.

Nyhed

Virksomheder kan se frem til harddiske med store kapaciteter og andre med minimale søgetider. Maxtor har nemlig lanceret nye serier af harddiske, hvor to forskellige behov bliver tilgodeset.

MaXLine-serien med ATA-tilslutning har kapaciteter på op til 320 gigabyte, og der er tale om ret pålidelige drev. Maxtor har regnet sig frem til, at der i gennemsnit går en million driftstimer, før en MaXLine harddisk går i stykker. Der er dog kun tre års garanti.

MaXLine Plus II har 7.200 omdrejninger i minuttet, mens MaXLine II har 5.400 af slagsen. Til at starte med understøtter drevene ATA/133, og sidst på måneden starter produktionen af harddiske med Serial ATA.

Hvis hastighed er vigtigere end kapacitet kan man i stedet vælge Maxtors nye flagskib Atlas 15K med Ultra320 SCSI-tilslutning.

Harddiskene i denne serie har 15.000 omdrejninger i minuttet, og det betyder en gennemsnitlig søgetid på 3,2 millisekunder og en overførselshastighed på op til 75 megabyte i sekundet.

Atlas 15K fås med kapaciteter på 18, 36 og 73 gigabyte, og harddiskene kommer på markedet sidst på året. Her er der fem års garanti.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere