NCC indgår femårig indkøbsaftale
Den europæiske byggevirksomhed NCC har underskrevet en femårig aftale med IBX, der leverer serviceydelser og indkøbløsninger. Ved at indføre e-sourcing forventer NCC at opnå besparelser i form af lavere indkøbspriser, mindre administration og mere effektive indkøbsprocesser. Partnerskabet omfatter NCC’s hovedafdeling for indkøb, som er ansvarlig for virksomhedens globale indkøbsstrategier.
Fejrer milliard-gevinst med kanonregnskab
Telenor, der netop har vundet en skattesag til 2,7 milliarder, fortsætter de indbringende takter med et stærkt tredje kvartalsregnskab. Overskuddet på driften er øget med 35 procent til 21,4 milliarder kroner, mens EBITDA (indtjening før renter skat og af- og nedskrivninger) endte på 8,1 milliard kroner. Selskabet er ”specielt fornøjet” med resultatene i de nordiske mobilvirksomheter.
TDC udvider 3G-dækning
TDC er på vej med en omfattende udvidelse af selskabet 3G-dækning, i det 23 byer vil få TDC-dækning med 3G inden nytår. Efter nytår kommer yderligere 27 byer til, som vil få 3G-dækning i løbet af de første tre måneder af 2007.
IT-og Telestyrelsen overtager oplæsningstjeneste
IT- og Telestyrelsen overtager oplæsningstjenesten adgangforalle.dk, der retter sig til såkaldte læsesvare danskere. På sitet kan de få adgang til oplæsning. Adgangforalle er godt tre år gammel og læser mere end en milllion tekster op om året. Godt 300 hjemmesider linker til sitet, der indtil nu er blevet drevet med støtte fra Nordjyllands Amt.
HP sælger flest pc'er i Danmark
Hewlett-Packard var i tredje kvartal den største producent af pc-marked herhjemme, hvor salget ifølge selskabet voksede med 46 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Ifølge HP - der refererer IDC-tal - sad selskabet i kvartallet på 22,8 procent af pc-salget herhjemme.