Børsnotering springbræt for dansk pc-bygger

Konfigurering på nettet og lave omkostninger virker. Den danske pc-bygger Zepto solgte 15.300 bærbare sidste år mod 7.300 året før. Det høje tempo skal holdes, og selskabet stiler målrettet efter en børsnotering i november, der skal bane vej for europæisk ekspansion.

Med et tigerspring hopper producenten af bærbare computere Zepto Computers A/S i år direkte ind på en førsteplads blandt de dygtigste producenter af desktop hardware.

Det er først og fremmest en omsætningsfremgang på 70,5 procent til 90 millioner kroner, der er med til at rette branchespottet mod selskabet og den nye samlefabrik i Hedehusene mellem København og Roskilde.

Den økonomiske succes satser stifterne af Zepto nu på, at materialisere i en børsnotering på markedet for små vækstvirksomheder First North, der er en del af Københavns Fondsbørs.

- Vi skal bruge de midler vi kan rejse ved en børsnotering i november til at udvide på de europæiske markeder, hvor vi allerede i dag henter 10 til 15 procent af omsætningen og inden årets udgang når helt op på 30 procent, siger administrerende direktør Lasse Frost fra Zepto.

- Timingen af forretningsideen om at anvende internettet som platform til at lade kunderne konfigurere deres bærbare computere har været helt perfekt. For blot få år siden ville den være blevet afvist som ren nørdsnak, siger Lasse Frost.

- De nye generationer af brugere er helt bevidste om, at RAM-størrelse og både hastighed samt størrelse på harddisken har betydning for en computeres ydelse afhængig af, hvad den skal anvendes til. Derfor ønsker de selv at kunne sætte elementer sammen efter netop deres behov, fortsætter han.

Men denne bevægelse mod øget individualisering af den personlige computer kræver også, at Zepto bruger mange kræfter på at være på toppen af teknologiudviklingen og hele tiden kan stille de nyeste teknologier til rådighed for kunderne.

Lasse Frost peger blandt andet på, at Intels skifte til en chip-platform med flere kerner nærmest har lagt det europæiske marked stille, mens kunderne ventede på lanceringen og tilgængeligheden af produkterne.

Han understreger dog også, at Zeptos succes i lige så høj grad bygger på, at firmaet fra starten har været fokuseret på at holde omkostningerne nede. På den nye samlefabrik i Hedehusene, der blev taget i brug i november 2005, kan en bærbar computer således samles på seks minutter.

- Vi har designet fabrikken, så varelager, produktion og forsendelse foregår i en proces fra samme linie. For selvom vi har skelet meget til kinesiske metoder, så har vi været nødt til at fokusere endnu mere på omkostningerne for at tage hensyn til lønforskellen i Kina og Danmark, siger Lasse Frost.

- Det betyder også, at jo mere prisen på bærbare falder, fordi prisen på komponenterne falder, desto bedre rustet står vi. Da vi startede Zepto for fire år siden var det med det klare formål, at ligge markant under den al for dyre driftskultur, som tidligere har hersket i it-branchen, siger han.

Markedet for bærbare computere har oplevet en betydelig stigning de seneste år. Alene i årets første kvartal blev der ifølge IDC solgt 160.000 bærbare pc'er i Danmark mod 109.000 året før.

Men der er måske tale om en bærbar boble. I hvert tilfælde sagde analytiker Anders Elbak fra IDC i sommer til Computerworld:

- Priserne på bærbare computere er faldet så meget, at mange virksomheder har købt bærbare, selvom deres stationære pc'er ikke umiddelbart stod for en udskiftning, sagde Anders Elbak og fortsatte:

- På det private marked har de lave priser også fået mange til at hamstre bærbare computere. Så længe renten forbliver lav, og huspriserne fortsætter med at stige, så bliver de private også ved med at købe, men når olieregningen stiger, eller der kommer andre udgifter, så bliver pc-køb hurtigt sortere fra sagde IDC-analytikeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren