Svensk videodelings-tjeneste åbner i Danmark

Det svenske videodelings site Bubblare, som er inspireret af Google Video og Youtube, åbner i Danmark. Siden giver brugerne mulighed for at uploade egne videoklip og se andre brugeres klip. DR og TV2 holder øje med udviklingen.

Danske tv-stationer følger med interesse lanceringen af det populære annoncefinansierede svenske videodelingsite Bubblare i Danmark.

Tjenesten, som er inspireret af Goggle Video og Youtube, gør det muligt for brugerne at uploade egne videoklip og se på andre brugeres materiale.

Men det er imidlertid ikke kun brugernes egne videoklip som havner på siden.

Også ophavsrettigheds-beskyttet materiale finder vej til Bubblare og andre videodelingssider.

Alsang med fy-ord

I Sverige har den nationale tv station Sveriges Television (SVT) således truet Bubblare med bål og brand, fordi klip fra den populære udsendelse Alsang på Skansen havnede på sitet udsat for undertekster med sjofle ord.

Klippene blev ifølge Bubblares direktør, Oskar Kalmaru, taget af siden med det samme.

Hos Bubblare er politikken, at man fjerner alt det, som stationerne gerne vi have fjernet, bare de siger til. Men efter SVT-sagen i sommer, har der ikke været flere problemer, fortæller Oskar Kalmaru.

- Andre kanaler, hvis materiale også er på sitet, har ikke ladet høre fra sig. Det tolker vi som en stille accept og en mulighed for gratis reklame, siger Oskar Kalmaru.

Ingen nævneværdige problemer

Hos Danmarks Radio har man ikke tidligere haft problemer med, at udsendelser er havnet på de store video-delingssider.

- Ikke i nævneværdigt omfang. Det er noget vi er opmærksomme på, men vi har ikke oplevet det som et systematisk problem, siger Erik Henz Kjeldsen, udviklingschef for nye medier hos DR.

Alligevel vil tv-stationen med interesse følge det nye site.

Selv om DR har købt rettigheder til at vise indhold på tv og dr.dk, så vil det nemlig typisk være ulovligt, hvis nogen videreformidler indholdet til en tjeneste som bubblare, fortæller Erik Henz Kjeldsen.

- Det er jeg sikker på, at rettighedshaverne vil være ret optaget af, siger Erik Henz Kjeldsen.

Også hos TV2 vil man følge Bubblare med interesse af flere grunde, fortæller Rune Bech, som er direktør for interaktivt indhold og tjenester hos TV2.

Tv2 selv på vej med videodeling

En ting er nemlig risiciene for at ophavsretsbeskyttet materiale havner på siden.

En anden er det potentiale, som er i videodelingssiderne.

Tv-stationen har nemlig selv planer om at lave noget lignende, fortæller Rune Bech.

- Vi har en af landets største websites. Vi er meget fokuserede på brugergenereret indhold, og derfor vil vi følge Bubblare med interesse, siger Rune Bech.

Hos Bubblare vil Oskar Kalmaru ikke ud med, hvor mange der besøger siden. Men han oplyser, at tallet er stigende. Han vil heller ikke fortælle. hvor mange annoncører siden har i øjeblikket.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren