Dansk sælger fyret efter blog-indlæg

En københavnsk sælger mistede besindelsen på sin blog og mistede sit job. Du skal tænke, før du blogger, lyder rådet fra fagforbund.

Et hurtigt ”enter” på tastaturet kan blive dyrt og gøre ondt.

Dette måtte en københavnsk sælger sande, da han efter et møde med sin chef fik sit raseri ud på sin blog på internettet. Efter chefen så sig selv nævnt med navn, blev den ansatte bortvist.

- Vi kan ikke løbe fra, at markedsføringsloven pålægger de ansatte loyalitet overfor arbejdsgiveren. Og her mente domstolen, at der var tale om illoyalitet, siger Kim Bonde, faglig sekretær i HK Privat, der førte sagen på vegne af den bortviste sælger.

Loyalitet gælder også på bloggen

Han er ikke enig i dommen, men er nødt til at tage den til efterretning.

- Der er ikke frit valg på alle hylder. Man kan ikke sige, hvad man lyster på nettet. Det kan have konsekvenser. Og det har så haft for vores medlem her, siger Kim Bonde.

Sagen er et dansk eksempel på en international tendens. Der er mange eksempler på blog-fyringer i USA, Frankrig og England.

I HK Privat peger juristerne på, at der efter dansk lovgivning ikke er forskel på, om man publicerer sine tanker på internettet, som et læserbrev i en avis eller offentliggør det på en anden måde.

I alle tilfælde er man stadig bundet af sin loyalitetsforpligtelse over for sin arbejdsgiver.

Loven kan være utidssvarende

Umiddelbart mener Kim Bonde, at man godt kan stille spørgsmålstegn ved, om lovgivningen er tidssvarende i forhold til den teknologiske udvikling, der har muliggjort at stadig flere mennesker bliver deres egne nyhedsmedier på nettet.

- Folk skal være opmærksomme på, at det stadig er meget offentligt, selv om man skriver på sin egen private blog på nettet. påpeger Trine-Maria Kristensen fra konsulentvirksomheden Social Square, der rådgiver erhvervsvirksomheder om at bruge blogs.

- Internettet er offentligt. Du sender en e-mail til hele verden, når du trykker på enter. Og det skal man altså lige være klar over, siger Trine-Maria Kristensen, direktør i Social Square.

Læs mere om blogs og firmaer, der blogger, i fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer