Dangaard-chef afviser ansattes kritik efter salg

Dangaard-koncernchef Michaél Køehn Milland er forundret over anonyme mellemlederes kritik af salget af virksomheden. Han mener, at det skyldes frustrationer over bristede håb.

Dangaard Telecoms koncernchef Michaél Køehn Milland forstår ikke kritikken fra 55 mellemledere, som føler snydt efter salget af virksomheden til Nordic Capital.

I stedet mener han, at de burde glæde sig over salget, som sikrer, at firmaet ikke blot beholder arbejds-pladserne i Padborg, men også sikres i den videre fremfærd.

Udmeldingen fra koncernchefen kommer, efter at Jydske Vestkysten tirsdag har fremført kritik fra mellemledere. De er utilfredse med udbyttet af den nylige virksomhedshandel, hvor Nordic Capital overtog Dangaard Telecom.

Problemet skyldes ifølge avisen en sindrig selskabskonstruktion, som har betydet, at dele af topledelsen har medarbejderaktier i selskaber med stor værdi, mens de 55 mellemledere ejer et selskab med stor gæld.

Det betyder at de 55 mellemledere faktisk kom til at skylde 92 millioner kroner væk efter handelen. Imidlertid betalte tre tidligere ejere af Dangaard Telecom det beløb, som de 55 mellemledere skyldte, så de kun fik deres oprindelige indskud på 20.000 kroner i klemme.

Skuffede forventninger

Michaél Køehn Milland er forundret over, at nogen vælger at gå til en avis i stedet for at kommunikere internt i firmaet.

Han ved ikke, hvorfor mellemlederne skulle føle sig snydt. Men han tror, at det bunder i frustration.

- Jeg kan måske psykologisk forstå dem, fordi vi har en situation, hvor vi lavede partnerselskabet tilbage i 2000, siger Michaél Køehn Milland til Computerworld.

- Dengang var der en masse forestillinger om hvor meget, der kunne komme ud af det, og jeg tror, at mange troede og håbede, at det kunne føre til en masse. Men så skete dotcom-krakket og 11. september og hele verdensøkonomien blev forandret, siger han.

Michaél Køehn Milland understreger, at mellemlederne godt ved, hvad firmaet er solgt til, og hvad ledelsen får for det.

Dangaard Telecom arbejder i øjeblikket på at skaffe de 55 mellemledere kompensation for det tabte indskud ved at give dem aktier i det nye selskab.

- Vi har været gennem generalforsamlinger og dagligdage, hvor ingen har stillet spørgsmål, og hvor alle har bakket op om beslutningen, siger Michaél Køehn Milland.

Han er forundret over kritikken.

- Det er særdeles velbetalte mennesker, som både har deres faste løn, bil og bonus. Så jeg forstår simpelthen ikke kritikken, siger Michaél Køehn Milland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere