Optimisme hos Giritech efter millionunderskud

It-virksomheden Giritech øgede i 2005 underskuddet til 17,3 millioner kroner. Trods hullet i kassen ser direktøren optimistisk på fremtiden med en patenteret teknologi til sikker kommunikation over internettet.

- Det er klart at det koster penge at bygge en forretning op. Det er jo en investeringsfase vi er i.

Det siger René Stockner, administrerende direktør i it-udviklingsselskabet Giritech, efter at firmaet i løbet af 2005 har øget underskuddet med fire millioner kroner.

Sikkerhedsteknologi-firmaet har nu et samlet underskud på 17,3 millioner kroner. Og der skal flere penge til. I løbet af 2006 skal firmaets investorer Nordic Venture Partners og Vækstfonden af med et endnu ukendt beløb, fortæller René Stockner.

Opbygning af markeder

Hullet i kassen er primært skabt på at bygge forretningen op omkring firmaets produkt G/On, som er baseret på teknologi patenteret i både Nordamerika og EU.

Løsningen tilbyder ifølge direktøren kunderne sikker kommunikation mellem eksempelvis en virksomheds intranet og en pc på internettet ved hjælp af en usb-nøgle.

- Vi ser et eksplosivt krav fra virksomheder om at forenkle tilgangen til systemerne via internettet, siger René Stockner, der ser positivt på selskabets fremtid.

- Man lægger en plan og så arbejder man benhårdt efter den. Foreløbig ser det fornuftigt ud. Vi har ikke nogen væsentlig forretning endnu, og det tager tid at komme op at køre, men vi tror på at det skalerer voldsomt når det først tager fat, siger René Stockner.

Firmaet har i øjeblikket 150 kunder, som udover Danmark og Sverige kommer fra Baltikum, England, Nordamerika og landene på den Ibiriske halvø. Men firmaets potentielle kunder er alle virksomheder, som har brug for fleksibel adgang til systemerne fortæller direktøren.

Kommuner interesserede

Blandt de firmaer, som allerede har meldt sig i kundeporteføljen er især danske og svenske kommuner, fortæller René Stockner.

- Lige nu fokuserer vi 100 procent på produktindtjening. Men på længere sigt vil vi bestemt se om det er muligt at lave noget på licenser, siger René Stockner.

Firmaet regner ikke med at indhente underskuddet på bundlinien i indeværende regnskabsår, så resultatet runder nul.

- Men vi kommer væsentligt fremad, siger René Stockner.

Giritech har i årets løb mere end fordoblet antallet af medarbejdere fra seks til 14 ansatte. Halvdelen er salgspersonale mens resten er beskæftiget med udviklingen af firmaets teknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere