Pengene fosser ud af dansk teknologifirma

En flod af penge ud af firmaet og bekymrede revisorpåtegninger ødelægger ikke optimismen hos teknologifirmaet Tpack. Selskabet fremtidige drift er ellers usikker, efter egenkapitalen har rundet minus 32 millioner kroner.

Pengene fosser fortsat ud af selskabet Tpack, som fra Herlev udvikler teknologi til effektiv udnyttelse af transmission af data over telenettet.

Firmaet har netop offentliggjort et årsregnskab som viser en negativ egenkapital på 32 millioner kroner. Sidste år var den negative egenkapital 17 millioner kroner.

Årsregnskabet har igen i år en revisionspåtegning som stiller spørgsmålstegn ved firmaets mulighed for at fortsætte driften.

- Den på det seneste tilførte kapital er i form af lån og ikke som kapitalindskud. Det påvirker egenkapitalen, siger administrerende direktør, Peter Viereck.

Udsigt til indtjening

Årsagen til firmaets store pengeforbrug er ifølge Peter Viereck, at det udvikler nye produkter, og at der derfor kan gå tre til fire år fra investeringerne i udviklingen foretages, til firmaet begynder at få en fornuftig licensbetaling for produktet.

Pengene begynder nemlig først at rulle ind, når kunderne har implementeret Tpacks teknologi i deres produkter.

Og det store marked for firmaets teknologi ligger først i 2007 og 2008, hvor IPTV og datakommunikation over telenettet vil øge behovet for firmaets teknologi, fortæller Peter Viereck.

Grundlaget holder

- Det er meget svært at starte i en garage og vokse organisk, hvis du vil ud være leverandør til de store. Hvis du vil ud på verdensmarkedet er du nødt til at have investorer som giver dig en flyvende start, siger Peter Viereck.

Trods den massive negative egenkapital regner direktøren ikke med, at grundlaget skrider under teknologifirmaet på grund af investorerne.

Samtidig regner han med en positivt primær drift i løbet af de kommende to år, siger han.

- Vi har netop annonceret tredje generation af vores teknologi på Globalcom i begyndelsen af juni. Samtidig har vi indgået et forpligtende samarbejde med Altera, som vil samarbejde med os om markedsføringen af vores tredje generations teknologi, siger Peter Viereck.

Hemmelig omsætning

De nuværende investorer i Tpack er Innfond, Slotsbacken, Olicom, Tellabs og nogle af de oprindelige stiftere.

- Det er jo ikke sådan, at firmaet ikke har nogen indtægter. Men vi har valgt at hemmeligholde omsætningen, fordi vi nu begynder at være temmelig synlige for vores konkurrenter. Vi ønsker ike at informere dem om detaljerne i vores forretning, ligesåvel som vi ikke kan se detaljerne i deres, siger Peter Viereck.

Tpack har 38 medarbejdere hvoraf hovedparten er hard- og software-ingeniører.

Formanden for bestyrelsen har siden maj 2005 været Mogens Elsberg, som også er direktør i Microsoft Business Solutions.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere