Linux-robotter patruljerer ved fodbold-VM

11 robot-vagter sørger for sikkerheden ved Berlins stadion hver aften frem til finalekampen i årets fodbold-VM.

Tyskland er paradis for robot-entusiaster i disse dage. Selvom årets WorldCup i robotfodbold i Bremen sluttede i søndags, er der stadig masser af robotter at kigge på i VM-landet.

Elleve robotter patruljerer nemlig hver aften i og omkring Berlins stadion, hvor finalekampen ved VM i fodbold spilles den 9. juli.

Det er det firmaet Robowatch, fra den tyske hovedstad, der har udviklet robotterne. De er bestilt af FIFA (Fédération Internationale de Football Association), og de skal sørge for sikkerheden ved stadionerne i Leipzig, Frankfurt og Berlin.

- Sikkerhedsfirmaet ville have et sikkerhedsniveau på 150 procent, så de hyrede os til at hjælpe, siger talsmand hos Robowatch Benjamin Stengl til IDG News Service.

To typer robotter

Robotterne er delt op i to grupper. Den første er programmeret til udendørs overvågning, og patruljerer ved hjælp af GPS (Global Positioning System) uden for Berlins stadion.

Den anden gruppe overvåger stadionets indre og er programmeret med et kort over de forskellige områder.

Robotterne kommunikerer med et kontrolcenter via 3G mobilteknologi. Hver robot er udstyret med et 3G kort som sender al data til en dedikeret basestation i krypteret form.

- Vi kunne have valgt wi-fi i stedet for 3G teknologien. Men det ville kræve flere access points og dermed flere omkostninger, siger Benjamin Stengl.

Øjne på stilke

Alle robotterne er udstyret med videokameraer, radar sensorer, temperaturmålere og infrarøde scannere. Kameraerne kan dreje hele vejen rundt og kan fjernstyres af teknikere i kontrolcenteret.

- Hvis en robot registrerer at noget har ændret sig i omgivelserne, som eksempelvis et hul i hegnet, stopper den og sender en alarmering til kontrolcenteret, siger Benjamin Stengl.

Hjernen er Linux

Robotternes softwaresystem er baseret på open source styresystemet Linux.

- Vi valgte Linux af to grunde. Den første er sikkerhed. Den anden er, at det var nemmere for os at programmere vores applikationer på denne platform, siger Benjamin Stengl.

Udendørsrobotterne er 1,40 meter lange og vejer 40 kilo, mens indendørsrobotterne kun er 1,18 meter og vejer 25 kilo. De største kan skyde en fart af syv kilometer i timen, mens de små bevæger sig rundt med en topfart af fire kilometer i timen. Alle robotterne bevæger sig rundt på larvefødder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere