Siemens og Nokia i telefusion til milliarder

Tyske Siemens og finske Nokia fusionerer deres telenetværk-forretning i et joint venture, der vil skabe en ledende spiller på markedet med en samlet værdi på op mod 150 milliarder kroner.

Den tyske udviklingsvirksomhed Siemens og den finske mobilgigant Nokia fusionerer deres telenetværks-forretninger.

Aftalen mellem Siemens og Nokia følger efter fire måneders forhandlinger, oplyser kilder til Financial Times.

- Der vil komme nogle synergieffekter, hvor der samlet globalt skal reduceres med 10 til 15 procent på personaleområdet. Nogle af de reduktioner vil givetvis finde sted i Danmark, men vi ved ikke hvornår, og vi ved heller ikke hvorhenne, siger Bernt Hertz Jensen, informationschef i Siemens Danmark til Computerworld.

Yderligere konsolidering

Det nye joint venture kommer kort tid efter, at konkurrenterne Alcatel og Lucent har fusioneret deres forretning på området og er endnu et skridt i konsolideringen af det fragmenterede marked for teleudstyr.

Efter en generel nedgang på markedet har flere spillere kæmpet for overlevelse.

Fusioner og opkøb mellem teleudbydere i blandt andet Europa har samtidig mindsket markedet for udstyr til telenetværk.

Det nye Siemens/Nokia-samarbejde kunne sætte gang i andre tilsvarende tiltag.

Et samarbejde mellem svenske Ericsson og amerikanske Motorola er ifølge Financial Times en af de oplagte muligheder.

Glade investorer

Aftalen mellem Siemens og Nokia vil føre til en udskillelse af dele af Siemens' netværks-forretning, der ifølge analytikere senere vil kunne sælges til en pris på mellem 20 og 30 milliarder kroner.

Med aftalen med Siemens vil Nokia i højere grad fokusere på selskabets aktiviteter relateret til mobilhåndsæt, mens Siemens fortsat vil have 11 selvstændige divisioner inden for en række it-, tele- og teknik-områder.

Fusionen vil sandsynligvis blive godt modtaget af Siemens' investorer, der i høj grad har presset på for at få en afklaring om Siemens trængte tele-division, skriver Financial Times.

Siemens tele-division har en årsomsætning på knap 100 milliarder kroner men har de seneste år tabt indtjening. I seneste kvartal blev overskuddet på knap 200 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering