Bill Gates trækker sig tilbage

Microsofts grundlægger og bestyrelsesformand Bill Gates har besluttet sig for at trække sig tilbage fra arbejdet hos Microsoft og i stedet hellige sig velgørenhed.

Microsofts stifter og bestyrelsesformand Bill Gates vil over de næste to år trække sig gradvist tilbage fra sit daglige arbejde hos Microsoft.

Bill Gates vil i stedet arbejde på fuld tid for sin velgørende fond, som han har stiftet sammen med sin kone Melinda.

- Det har været en svær beslutning for mig. Jeg er meget heldig at have to lidenskaber, som jeg føler er så vigtige og udfordrende. Jeg tror fuldt på, at fremtiden for Microsoft er så lys som nogensinde før, siger Bill Gates ifølge en pressemeddelelse.

Chefsoftwarearkitekt

Bill Gates trak sig i 2000 fra rollen som administrerende direktør for Microsoft og overlod den post til Steve Ballmer.

Bill Gates har siden fungeret som bestyrelsesformand og har stået i spidsen for selskabets udviklingsafdeling som øverste softwarearkitekt.

Bill Gates bliver siddende i formandsstolen, men rollen som øverste softwarearkitekt overtages af teknisk direktør Ray Ozzie.

Samtidig får teknisk direktør Craig Mundie nu ansvaret for Microsofts forskning og udvikling af nye teknologiselskaber.

Selv om ansvarsområderne overdrages allerede nu, vil Bill Gates i en overgangsperiode fortsat arbejde hos Microsoft frem til juli 2008.

Velgørende fond

Til den tid vil Bill Gates i stedet hellige sig arbejdet med sin velgørende fond, der står bag sundheds- og uddannelsesprojekter over hele verden.

- Bill og jeg har fuld tillid til, at vi har et stærkt hold, der kan træde ind og udfylde hans rolle og føre Microsofts innovation videre uden at miste takten, siger Steve Ballmer ifølge en pressemeddelelse.

Fonden, som Bill Gates nu vil hellige sig, er stiftet med midler, der udgør en betragtelig del af de milliarder, Bill Gates har tjent gennem Microsoft.

Fonden er blandt de største private bidragsydere i verden, og Bill Gates er blandt andet blevet adlet af den britiske dronning for sit arbejde med Bill og Melinda Gates Foundation.

Bill Gates stiftede Microsoft i 1975 sammen med Paul Allen. Bill Gates overtalte i 1980 sin tidligere studiekammerat Steve Ballmer til at slutte sig til selskabet. Paul Allen forlod Microsoft allerede i 1983 på grund af sygdom.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer