Leverandør af datacenter-software til Danmark

Perspective Software, der forhandler integrationssoftware fra canadiske Opalis, åbner kontor i Danmark. De første to mand er ansat, og Danske Bank er en af kunderne.

Salg af integrationssoftware til automatiserede datacentre er der vækst i. Så stor vækst, at engelske Perspective Software nu åbner repræsentationer i Skandinavien og Finland.

- Vi har åbnet kontor i Sverige og Finland for et par måneder siden og åbner nu også i Danmark. I Norge er vi også begyndt at kigge efter lokaliteter og medarbejdere, fortæller David Heaps, udviklingsdirektør, Perspective.

Automatik og integration

Produkterne centrerer omkring integrations- og automatiserings-løsninger til datacentre.

- Der er tale om produkter, der kan finde og udbedre fejl i et datacenter uden menneskelig indblanding. Det er nemme plug and play-løsninger, der sparer på de dyre mandetimer, siger Benny Dohn, der er salgsdirektør i det nye danske kontor.

Produkterne lægger sig oven på og integrerer med typiske administrationsværktøjer til datacentre som for eksempel UniCenter fra CA, OpenView fra HP og IBM's Tivoli.

Indtil videre administrerer Benny Dohn det hele fra sit hjem i Karlslunde, mens han leder efter en fornuftig adresse i nabolaget. Han er sammen med en tekniker indtil videre eneste ansatte i det danske Perspective-kontor.

Fem danske kunder

Perspective har allerede fem kunder i Danmark heriblandt Danske Bank, Lundbeck og Hillerød Handelsskole.

Blandt de produkter fra canadiske Opalis, som Perspective forhandler i hele Europa, er Opalis Integration Server 5.0, der blev lanceret i slutningen af 2005.

- Konkurrenterne er de enkelte individer, som sidder i et datacenter og manuelt søger i fejl-logs og bruger en masse ressourcer på det, siger Benny Dohn.

Forventningerne til den danske forretning er ifølge David Heaps, at få den nye Opalis Integration Server 5.0 ud til de eksisterende kunder, og så at få "en fire-fem nye kunder inden årets udgang."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere