Typo3 på fremmarch i Danmark

Tema: Interessen i Danmark er stigende for Typo3, der er et open source CMS. Selv om systemet er grundlagt af en dansker, har det dog fortsat flest brugere i udlandet.

I de seneste to-tre år har Typo3, der er et open source CMS (content management system), fået en langt stærkere position på det danske marked.

Selv om systemet er grundlagt af en dansker, har det dog fortsat flest brugere i udlandet.

- Typo3 er på vej frem i Danmark i forhold til den markedsposition, systemet tidligere har haft. Men det er jo interessant, at et dansk funderet projekt har haft meget mere fart på i for eksempel Tyskland, siger grundlæggeren af systemet, Kasper Skårhøj.

Han begyndte arbejdet med Typo3 for snart 10 år siden.

- Typo3 har aldrig fået den samme opmærksomhed her i landet, men det kan jo være, at det begynder at få det nu, siger Kasper Skårhøj.

Stor efterspørgsel på konsulenter

Han bygger vurderingen på, at der i øjeblikket er en meget stpr efterspørgsel på Typo3-konsulenter, der skal hjælpe brugerne med at implementere og tilpasse systemet.

I Danmark bruger blandt andre Forbrugerstyrelsen, Den Digitale Taskforce og regeringspartiet Venstre Typo3, mens systemet i udlandet har vundet indpas hos for eksempel Volkswagen.

CMS-konsulenten Janus Boye, der har kendskab til det danske marked og rådgiver virksomheder om CMS, oplyser til Computerworld Online, at det også er hans vurdering, at Typo3 er på fremmarch i Danmark.

Fra kommercielt til open source

Da Kasper Skårhøj begyndte at udvikle Typo3 i 1997, var det egentlig tænkt som et kommercielt system. Men i 2000 valgte han at gøre det til open source. Siden da har systemet fået brugere over hele kloden.

Da der ikke sælges licenser til Typo3, er det svært at fastslå, hvor mange brugere, der er på verdensplan.

De omkring 100.000 IP-adresser, der logger Typo3's centrale database kan dog give et fingerpeg om udbredelsen.

- Jeg vil mene, at der er omkring 40-50.000 unikke websider, der kører på Typo3, siger Kasper Skårhøj.

Typo3 er baseret på programmeringssproget PHP, systemet kører på webserveren Apache, og databasen er lavet med MySQL.

Systemet står specielt stærkt i Tyskland, Østrig og Schweiz, men Kasper Skårhøj er dog ikke ked af, at systemet endnu ikke har opnået den samme popularitet i hjemlandet.

- Det interesserer mig egentlig ikke specielt meget med lokal udbredelse, for det er den internationale arena, vi er orienteret imod, forklarer han.

International Typo3-forening

En klassisk indvending mod open source er faren ved det løse netværk og tvivlen om projektets overlevelse.

Den usikkerhed forsøger Typo3 nu at gøre op med ved, at de har lavet en international Typo3-forening.

- I foreningens regi forsøger vi så at gøre den løse struktur lidt mere fast. Vi gør meget ud af at lave sociale events i foreningen, fordi det i den grad er med til at binde folk til Typo3-projektet.

- Der skal flere skuldre til at bære projektet, frem for bare en enkelt konge, som sidder og styrer det hel, sådan som jeg har gjort i mange år. Det er med til at give et svar på, hvad der sker, hvis jeg træder ud på vejen og bliver kørt ned af en bil i morgen, forklarer Kasper Skårhøj.

Computerworld sætter i en række artikler fokus på systemer til indholdsstyring på nettet. Se hele artikel-rækken




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere