Sony-kopisikring findes fortsat på 350.000 pc'er

Sikkerhedseksperten Dan Kaminsky vurderer på baggrund af navneserver-forespørgsler, at der fortsat er omkring 350.000 pc'er, hvor Sonys problematiske kopisikring er installeret.

Pladeselskabet Sony BMG's omstridte kopisikring, XCP, findes fortsat installeret på flere hundredetusinde pc'er over hele verden, anslår sikkerhedsekspert Dan Kaminsky ifølge SecurityFocus.

I november sidste år, før Sony trak softwaren tilbage, anslog Dan Kaminsky antallet af ramte pc'er til at være i størrelsesordenen 570.000.

Ifølge en ny undersøgelse i slutningen af december er tallet fortsat omkring 350.000 pc'er, skriver SecurityFocus.

Ikke præcis metode

Dan Kaminsky har fundet tallet ved at spørge tre millioner navneservere, hvornår de sidst havde modtaget en forespørgsel på bestemte adresser, som bruges af Sonys kopisikring.

Metoden er langt fra præcis, men ifølge Dan Kaminsky kan den stadig give et billede af omfanget problemet med Sonys kopisikring.

- Dataene indikerer, at det her formentligt drejer sig om et problem i størrelsesordenen hundredetusinde til flere millioner brugere, siger Dan Kaminsky til SecurityFocus.

Dan Kaminsky præsenterede sin undersøgelse i forbindelse med sikkerhedskonferencen ShmooCon i sidste weekend.

Åbner et sikkerhedshul

Sonys kopisikring findes på en række nye cd'er, der kræver softwaren installeret på Windows-pc'er, før cd'en kan afspilles.

Kopisikringen åbner imidlertid et sikkerhedshul, idet softwaren skjuler sig på systemet og samtidig gør det muligt for ondsindede programmer at skjule sig samme sted.

Softwaren, som dermed minder om hackerverdenens rootkits, kan derfor bruges af virus til skjule sig for antivirussoftware.

Sony har siden trukket de pågældende cd'er tilbage og tilbyder et særligt program, der kan fjerne kopisikringen fra de pc'er, hvor den allerede er installeret.

Den første version af en webbaseret afinstallation åbnede dog et nyt og endnu mere alvorligt sikkerhedshul i webbrowseren Internet Explorer.

Sony har siden frigivet et program, som kan fjerne softwaren og lader nu kopisikringen vise brugeren en advarsel, som anbefaler at hente afinstallationsprogrammet.

http://cp.sonybmg.com/xcp/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere