Der er snart ikke det sted i Danmark, hvor der ikke er adgang til hurtigt internet.
Og nu kan højhastighedsforbindelserne også komme ud til nogle af Danmarks mindste øer, herunder Bågø med 22 indbyggere, Nekselø med 17 indbyggere, Saltholm med under ti indbyggere og endda Klaus Nars Holm, der er en privatejet ø i Farum Sø med blot to huse.
Det skyldes en ændring i Bredbåndspuljen 2025, der lige nu er i sin sidste fase, inden den åbnes for ansøgninger, efter at digitaliseringsminister Caroline Stage (M) har sendt udkastet for rammerne for den kommende pulje i høring.
Ansøgningsrammerne er stort set identiske med 2024 – dog med den enkelte justering, at 13 små danske øer nu også kan søge i puljen, der i 2025 lyder på 50 millioner kroner.
Bredbåndspuljen har hvert år siden 2016 givet tilskud til etablering af bredbånd i områder, der er så tyndt befolkede, at de kommercielle aktører ikke ser nogen grund til at rulle ud i områderne.
I 2024 fik 1.100 danske husstande i snit rekordhøje 47.200 kroner i statsligt tilskud til etablering af en fast bredbåndsforbindelse med en hastighed på mindst 100 Mbit/s download.
'Det giver god mening'
Det har hidtil været svært for småøer at komme i betragtning til puljen, fordi der ofte er meget få adresser på øerne, hvilket gør etablering af bredbånd dyrt.
Ifølge det offentliggjorte høringsmateriale gælder det nye kriterium for øer, der opfylder følgende betingelser:
- Øen skal være beboet, men må højst have 1.200 beboere
- Øen må ikke være broforbundet til en større ø eller fastlandet
- Øen må ikke udgøre en selvstændig kommune
- Der må ikke allerede være etableret højhastighedsbredbånd på øen
"Det er svært at få bredbånd på mange af de mindre øer, og derfor giver det god mening, at de nu får bedre mulighed for at få støtte," står der i høringsmaterialet for Bredbåndspuljen 2025.
Stor interesse for bredbåndspuljen
Bredbåndspuljen har i flere år været eftertragtet, og i 2024 blev der søgt om flere penge, end der var til rådighed.
Sidste år blev der givet tilsagn til 93 projekter, som i alt dækkede 1.135 adresser. De fik samlet 53,6 millioner kroner i støtte, hvilket gav et gennemsnitligt tilskud på 47.200 kroner per adresse.
Flest adresser fik tilskud på Langeland, som i 2024 var den kommune med flest støttede adresser.
Region Syddanmark var samtidig den region med flest støttede adresser – hele 457 i alt. Region Hovedstaden fulgte efter med 281, mens 241 adresser i Region Midtjylland også fik støtte.
Til gengæld måtte 39 ansøgere med i alt 487 adresser sidste år se deres ansøgning blive afvist.
Selvom Bredbåndspuljen i 2025 endnu ikke er åben for ansøgninger, er den sidste høringsfase nu i gang. Digitaliseringsstyrelsen skal modtage eventuelle høringssvar senest den 23. april 2025.
Når høringsfasen er afsluttet, bliver de endelige rammer meldt ud, og derefter kan interesserede danskere begynde at indsende deres ansøgninger om tilskud.