IBM lægger pc-salg og problemer bag sig

Efter et skuffende regnskab og fyringsvarsel i første kvartal er IBM nu tilbage på banen med et solidt overskud i andet kvartal. Pc-divisionen er nu helt afhændet til kinesiske Lenovo, og 8.000 ansatte har allerede forladt firmaet efter forsommerens store fyringsrunde.

IBM er tilbage på ret kurs, efter årets første kvartal bød på et uventet dårligt resultat, der resulterede i en større fyringsrunde.

I alt omsatte IBM i andet kvartal for 138 milliarder kroner, og topchef Sam Palmisano er ikke sen til at konkludere, at IBM er tilbage i form.

Den udmelding kommer efter et begivenhedsrigt kvartal.

IBM gennemførte salget af pc-forretningen til kinesiske Lenovo for mere end 11 milliarder kroner. Samtidig modtog selskabet knap fem milliarder kroner fra Microsoft i et monopolforlig, mens der omvendt blev brugt over 10 milliarder kroner på en større fyringsrunde.

Overskud stiger

Netop den fyringsrunde, der kom efter det dårlige resultat i første kvartal, blev større end ventet.

I april sagde IBM, at selskabet ville fyre 13.000 ansatte, men det endte med at skære 14.600 stillinger, hovedsagelig i Europa. 8.000 af de fyrede har allerede forladt firmaet.

I Danmark har IBM tidligere afvist, at fyringsrunden har ramt særligt hårdt, og et rygte om 150 job-nedlæggelser er blevet afvist. Med 7.000 ansatte er IBM Danmarks største it-arbejdsplads.

Fraregnet alle de ekstraordinære indtægter og udgifter fik IBM på globalt plan i andet kvartal et overskud på over 11 milliarder kroner, en stigning på fire procent i forhold til samme kvartal året før.

Ifølge IBM skyldes fremgangen et andet kvartal et stærkere salg af både hardware og software.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere