Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Når snakken faldt på fremtiden, har den selvkørende bil næsten altid været et fast punkt: En bil, der kunne fragte os fra punkt A til B uden, at vi behøvede at gøre noget.
Bilen kunne køre, mens vi sov, arbejdede eller gjorde andet, som sådan en biltur på flere timer eventuelt kunne åbne op for.
Og muligheden har da været tæt på.
Alene tilbage i 2016, da Elon Musk stadig var sjov og måske mere sås som en verdens-opfinder og ikke som en verdens-nedbryder, annoncerede han til stor interesse, at hans Teslaer bestemt kunne blive selvkørende inden for et år.
Og det skete da også en for stund.
Selv husker jeg, at jeg fik muligheden for at afprøve en Tesla Model S med den indbyggede autopilot – altså den udvidede og ægte – og ikke blot den forkromede fartpilot, som vi har i dag.
Jeg kørte ud til Flyvergrillen ved Kastrup Lufthavn. På landevejen langs med startbanerne tændte jeg for autopiloten.
Og med et enkelt klik var jeg fuldstændig selvkørende. Fuldt sensor-registrerende, svingende og helt uden egen kontrol.
Her kunne jeg, hvis ikke lige jeg var bevidst om den på det tidspunkt ubetalelige Tesla, havde hoppet om på bagsædet og ladet bilen køre mig rundt.
Det var bestemt en skræmmende og kontrolafgivende oplevelse.
Bilen tog svingene i fuld vigør og lod til at have styr på det hele. Modsat mig, der måtte sidde med hjertet i halsen og øve mig på, at dette kunne blive fremtiden.
Satsede på grøften
Til alt held havde bilen og autopiloten ikke overbevist mig fuldkommen, og jeg var af samme grund ikke krøbet om på bagsædet.
Og da bilen elegant følger vejens hældning og tager et elegant og selvudsvingende sving ud fra netop Flyvergrillen, valgte bilen i sidste øjeblik i stedet at fokusere halvt på en grusvej, der som en anden brækket finger stak ud til højre fra asfaltvejen.
I stedet for at forpligte sig til asfaltssvinget eller som minimum den nye stikvej, blev bilen i tvivl og satsede i stedet på en mellemting – nemlig grøften.
I sidste øjeblik nåede jeg dog med små 60 km/t at hive rattet til hårdt til venstre for at komme tilbage på sporet.
En autonom og pulsfremkalende oplevelse rigere måtte jeg erkende, at Tesla Model S bestemt ikke var klar til autonom køretur.
Og Elon har prøvet at overbevise verden om, at selskabet bestemt er klart op til flere gange - senest med en demo-video for nogle år siden, hvor en Tesla efter sigende kunne køre uden problemer rundt på mindre, men stadig trafikerede, veje i Mountain View.
Det viste sig så, at der havde været en del kontrol og planlægning forbundet med turen, som derved igen gjorde den knap så autonom.
Robot-taxaer til din tjeneste
Om lidt er det så tid igen til, at Elon Musk skal prøve at overbevise alle om, at vi er kommet til den selvkørende æra.
10. oktober annoncerer han Teslas robottaxa-strategi. Og hvad der præcist gemmer sig bag den lancering, er endnu uvist. Varm luft eller ej, så skal dette egentlig ikke handle om Elon og hans autonome planer.
Fordi konkurrenterne har faktisk, til forskel fra Elon, bevist, at det sagtens kan lade sig gøre.
I San Francisco har man i mange år nu for længst vænnet sig til de selvkørende taxaer fra selskabet Waymo. Her kører de gladeligt tusindvis af kunder fra A til B uden en chauffør bag rattet.
De formår endda at holde hele nabolag vågne med bilhornet, når de om natten, søger ly og overnatning på den samme parkeringsplads.
Bilerne klarer at køre sig selv forvirrede og ind i en blindgyde, der gør, at de af sikkerhedsmæssige årsager dytter af hinanden, og derved vækker nabolaget. Det er næsten sødt.
Se mor, uden hænder
Jeg vil frem til til med hele denne selvkørende fortælling, som du muligvis allerede er bekendt med, er, at vi for nylig nu endelig tog det første reelle skridt mod en selvkørende æra i Danmark.
Som bekendt kan de fleste biler i dag håndtere en form for autonom livsstil med de avancerede fartpiloter.
Nogle af bilerne kan også finde ud af at overhale på egen hånd. Men alt sammen kun, hvis du sidder og holder bilen i hånden, helt bogstaveligt.
Men Ford kunne som de første i Danmark åbne op for såkaldt Niveau 2+. her i august. En niveau-skala der løber fra 1-5, og som fortæller om hvor selvkørende bilen egentlig er.
En niveau 1’er er de almindelige kørende biler. Og en niveau 5’er er den helt selvkørende, som de er tæt på at have styr på i San Francisco.
Grundet vi bor i en verdensregion, der ikke er meget for innovation og mere fokuserer på sikkerhed (det er ordinært, kedeligt og nok også meget sundt) har vi egentlig ikke haft anden mulighed end højst niveau 2. De selvsamme selvkørende biler, hvor du skal holde hænderne på rattet.
Men et niveau 2+ betyder, at du nu kan tage hånden helt fra rattet. Du skal stadig blive siddende og kigge ud af forruden. Det er noget, som en sensor nok skal holde styr på.
Og selv om dette kan virke som en lille udvikling, så gør denne håndsfralæggelse faktisk en stor forskel.
Jeg prøvede funktionen fra København til Roskilde og retur, og sikke en tur! Fords såkaldte BlueCruise, som de kalder funktionen, kan kun aktiveres, så længe der er to vejbaner i hver side, en tydelig rabat i midten og ingen cykelsti. Altså hvad vi kender som en motorvej eller til tider også som en motortrafikvej.
Det at køre uden hænder kan virke som en lille sejr, men du bruger faktisk langt mere energi på at holde hænderne på rattet, end man egentlig tænker på. Faktum var, at bilturen fra København til Roskilde og tilbage igen, endte med at være en forrygende oplevelse.
På intet tidspunkt oplevede jeg fatigue eller anstrengelse. Tværtimod kunne jeg slappe af på en helt anden måde. Jeg kører selv det halve af riget rundt i jagt på folk, der gerne vil høre mit AI-oplæg, og jeg kunne virkelig godt bruge sådan en funktion.
Ikke dit ansvar, hvis det går galt
I Tyskland har de for nylig fået muligheden for at rykke over på Niveau 3 med blandt andet Mercedes-Benz.
Niveau 3 betyder, at du ikke længere behøver kigge ud af ruden. Du skal stadig være i førersædet, men du kan lave alt muligt andet.
Den funktion kræver dog langt mere af omgivelserne. Det betyder, at man vil opleve færre gange, hvor funktionen kan slås til.
Og så en lille sidenote:
Hvis man kører en Niveau 3-bil og noget går galt - et et sammenstød eller lignende - så er du som bilist faktisk ikke ansvarlig, som det er i dag. Det er i stedet producenten af bilen. Du kan ikke holdes ansvarlig for bilens gøren.
Det er et faktum, der betyder, at du kun kan få lov til at slå funktionen til, når bilen er næsten 100 procent sikker på omgivelserne. Så når man læser, at Tyskland er længere fremme, er det en sandhed med modifikationer. For en funktion er vel egentlig kun brugbar, så længe den kan anvendes.
Det samme kan desværre lidt siges om Fords BlueCruise. Da den håndfri kørsel udelukkende kan opleves i deres Mustang Mach-E, må vi vente lidt endnu på en bredere udvidelse.
Jeg krydser dog fingre for, at det sker snarest. Jeg vil nemlig gerne gøre turen over Fyn noget mere tålelig, end den er i dag.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.