Google AI-drevne notesværktøj, NotebookLM, styrkes i denne uge med en uventet ny funktion.
Selskabets AI-tjeneste kan nu sluge et stort udvalg af dine filer, noter, fotos, konversationer og anden data om omsætte dem til opsummerende podcasts-afsnit.
Skal du tygge dig igennem en rapport, en håndbog eller andet større og indviklet eller teksttungt, tilbyder Googles tjeneste nu mulighed for at skabe et ’Audio Overview’.
Her er tale om et format, hvor to værter sammen gennemgår det materiale, som Googles kunstige intelligens er blevet brødfødt.
Processen tager nogle minutter og tager udgangspunkt i Googles multimodale Gemini 1.5 sprogmodel.
Tjenesten tager imod indhold på dansk eller andre sprog, men giver i øjeblikket kun et output med engelsktalende værter, som konverserer i et for det meste velklingende, men til tider overentusiastisk amerikansk engelsk.
Sådan kommer du i gang
Du kan selv afprøve tjenesten ved at besøge tjenestens side og der kreere en ny notesblok.
Det gør du inde på NotebookLM-hjemmesiden.
Denne skal fødes med noget kildemateriale, som der kan genereres en lyd fil ved at klikke ’Generate’ ud for Audio Overview’ menuen.
Du kan lytte til et syv minutters klip dannet ud fra Computerworlds nylige anmeldelse af DJI Neo dronen herunder.
Tjenesten er gratis, men kræver en Google-konto.