Pc’en som vi kender den, bliver lavet om for tiden.
Siden Microsoft sidste måned bød chip-producenten Qualcomms første dedikerede pc-processor velkommen med en skræddersyet version af Windows 11, synes skriften på væg at være tydelig: pc’en som vi kender den vil ændre.
To omsiggribende greb er nemlig i spil. Microsoft sørger for at Windows omsider fungerer med de særlige ARM-processorer, mens de samtidig hælder på af AI-evner til de enheder, der ellers kan afvikle de særligt ’Copilot+’ funktioner.
To af disse er HP’s nye Omnibook X og Elitebook Ultra – som begge er bygget omkring Qualcomms lovende Elite X processor.
Det nørdede først
Den ikke så hemmelige ingrediens i en copilot-pc er en processor, som kan udføre de særlige tensor-udregninger som AI kræver på effektiv vis: En såkaldt Neural Processing Unit eller NPU.
Dennes evner måles i TOPS og i Qualcomm Elite X’s tilfælde kan der levere 45 af slagsen – omtrent det firedobbelte af, hvad forårets Core Ultra processorer fra Intel kunne levere.
Med den slags regnekraft ombord, begynder det at give mening at flytte AI-udregninger fra den store cloud, som ganske vist er mægtig, men som kræver en kvik netforbindelse og i stedet afvikle sagerne lokalt.
Samtidig er NPU optimeret til at være ekstra strømeffektive i forhold til alternativet, grafikkortet, som også er skabt til at udføre andre slags udregning, såsom spil.
Lige så afgørende for ydelsen af en copilot+ pc er, at Qualcomms nye pc er skabt omkring ARM-arkitekturen, som i årtier har regeret i mobilland, men som nu altså er klar til at køre (de fleste) Windows programmer gnidningsfrit.
Med sådan en i maven lover HP ekstreme driftstider – op til 26 timer i alt, 22 timers Netflix eller, hvis du skulle kunne holde det ud, 12 timers uafbrudt Teams-møde.
Solide HP’er
HP’s to første Copilot+ maskiner er hverken de slankeste, pæneste eller mest imponerende maskiner, selskabet har begået.
HP Omnibook X og Elitebook Ultra er bare nogle pæne, solide kontormaskiner, som man hverken vil blære sig med eller skamme sig over.
Begge modeller – som skal bemærkes er stort set ens – byder på 1,35 kilo nydelig letvægtsmetal og 14 tommer skærm.
Skærmen her sigter også efte at være rimelig, men er heldigvis også et løft over de vanlige Full HD skærme, men her bydes ikke den overflod af farver og kontrast, som i en OLED-skærm.
Opløsning hedder 2.240 x 1.400 pixel serveret over 14 tommer, hvilket gør at tekst står nogenlunde skarpt – selvom man altså finder bedre derude.
Skærmen synes faktisk at være optimeret til at give HP maskinerne et særligt es: En uhyre lang driftstid.
Da der var tale om et smugkig på pre-produktionsmodeller, var der dog ikke mulighed for at gennemteste driftstiden eller benchmarke enheden. Den slags må vente til de første færdigbagte enheder komme i handlen i sidste halvdel af juni.
De første benchmarks af hardware, har dog alle været lovende indtil videre.
Copilot+ og minus
Ud over at glimre på driftstiden og strømeffektiviteten blive den store fordel med Copilot+ enhederne, at den slags generende kunstige intelligens som vi kender fra tjenester som ChatGPT bliver indlejret i maskinerne.
Det ses i en funktion som ’Recall’, som ganske vist er blevet udskudt af sikkerhedshensyn, men som allerede nu viser sig at være ekstrem handy.
Her går systemet omtrent hvert minut ind og lagrer snapshots af det du foretager dig og bruger derefter AI til at genkende indholdet og indeksere det. Det giver dig en form for fotografisk hukommelse af dit arbejdsliv på pc’en, som hurtigt kan genfindes. Den hjemmeside du besøgte, men som du ikke lige kan huske linket til eller Google dig frem til, kan på den vis genskabes.
En anden spændende feature er Paint-programmets ’Cocreate’ mode, som kan tage en meget løs håndtegnet skitse og omdanne den til et AI-genereret værk.
Begge features synes dog at være i udviklingsstadiet og trænger til finpudsning, men når denne kommer eventuelt, bliver det lovende at se, hvad der kan udrettes med AI ombord.
Mest interessante brug af AI-kræfterne i de nye enheder kommer faktisk fra HP selv, hvor AI-algoritmer ikke bare genkender dit ansigt, når du bruger webkameraet, men automatisk korrigerer den vej dine øjne kigger, så det vender mod kameraet og ikke mod skærmen, når du er i et video-chat.
Store uvisheder
Det første, korte møde med Copilot+ var ikke nok til at konkludere noget om Copilot+ enhederne endnu. Både softwaren og hardware var endnu ikke helt færdigbagte.
Samtidig mangler platformen stadig at bevise, at den er fuldt ud kompatibel med Windows’ omfattende bagkatalog af apps, som indtil videre langt fra altid har brudt sig om at blive afviklet på ARM-processorer.
De første indtryk er dog mildt opløftende og platformen må siges at have et kæmpemæssigt potentiale.