Artikel top billede

(Foto: AI-billede)

Sorte svaner kræver digital oprustning. Her er et bud på noget, der kan hjælpe SMV’erne

Klumme: Hvad gør man, hvis man ikke har storbankens muskler og milliarder til at bekæmpe kriminalitet? Svaret er digitalt, men det kræver permanent fokus.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Hører du til de danskere, som har siddet klistret til skærmen og set afsløringerne i TV 2-dokumentaren Den Sorte Svane?

Når gyset har lagt sig, ser jeg en voksende opgave til ledelsen og til it-ledelsen.

Faktum er, at vi ser et stadig mere digitalt fejlbillede i et stadig mere digitalt samfund.

Britta Nielsens snyderier, den gigantiske svindel med udbytteskat og nu senest afsløringerne i TV 2-dokumentaren har alle et digitalt element.

Derfor skal de også bekæmpes digitalt.

Vi kommer alt for nemt til kort, hvis få mennesker med få ressourcer og gårsdagens værktøjer skal kæmpe mod så store kræfter.

Voksende problem

Hvidvasksekretariatet får årligt omkring 80.000 underretninger om især mistænkelige transaktioner fra især banker.

Men også spiludbydere, revisorer, betalingstjenester, realkreditinstitutter, offentlige myndigheder, leasingfirmaer, valutavirksomheder og advokater bidrager med indberetninger. (Hvidvasksekretariatets Årsberetning 2023).

Hvidvask er vigtigt, fordi den går på tværs af mange kriminalitetstyper og har et stort internationalt element.

Men vi kan i denne sammenhæng roligt tage socialt bedrageri, forsikringssvindel, identitetstyveri og it-kriminalitet med ind i trusselsbilledet.

Samlet set er den digitale infrastruktur under pres, og der kæmpes fra hus til hus for at holde stand mod små og store fisk med kriminelle ambitioner.

Bankernes rolle

AML (Anti-money Laundering) er for længst blevet et etableret ledelsesfokus (især i finanssektoren).

Der er trukket mange ressourcer ud til at opruste med teknologi og ekspertise, og resultatet er blandt andet voksende antal røde flag i den seneste håndfuld år.

Vi mærker det som kunder, at bankerne har en seriøs tilgang på området.

Princippet hedder KYC (Know Your Customer), og målet er at stoppe kriminaliteten ved at identificere tvivlsomme kunder så hurtigt som muligt.

Teknologi spiller allerede en nøglerolle, fordi den automatisk registrerer transaktioner og mønstre, der kan tyde på hvidvask.

Men opgaven er langt fra løst. Hvidvasksekretariatet estimerer det årlige omfang af hvidvask i Danmark til svimlende 68 milliarder kroner (Hvidvasksekretariatets Årsberetning 2023).

Stor udfordring for SMV

Den samlede indsats i virksomhederne bør omfatte beredskab for at bekæmpe finansiering af terror, identitetstyveri og digital svindel, cyberangreb og opnåelsen af generel compliance med myndighedskrav til virksomhedens digitale infrastruktur.

Samlet set en stor, voksende og stadig mere krævende opgave.

Hvad gør man, hvis man ikke har storbankens muskler og milliarder til at bekæmpe økonomisk kriminalitet?

Ledelsesmæssigt fokus og handlekraft er helt klart en forudsætning, for barrierer i form af 1.000 konfliktende dagsordner skal nedkæmpes, så vi kan smøge ærmerne op og sætte systemer i værk.

Der skal gøres op med it-gæld i form af gamle systemer, så virksomheden kan arbejde effektivt. Indsatsen må nødvendigvis omfatte kompetencer, processer og politikker under løbende forandring.

Og husk nu at cloud-løsninger ikke fritager virksomheden for at have ansvaret for data.

Mentalitetsskift

Vi deltager i et ”våbenkapløb” med kriminelle organisationer og svindlere.

Derfor skal vi opruste som nation. En vej at gå kunne være en fælles offentlig/privat organisation med fokus på både hvidvask, bedrageri og it-kriminalitet.

Her kan der være hjælp at hente til SMV, så opgavens størrelse ikke fører til opgivenhed og apati.

Vi får brug for at bruge data meget mere og meget mere vidtgående. Og derfor skal vi have et mentalitetsskift i forhold til AI og data.

Business-as-usual er fuld af fejl og uhensigtsmæssigheder. Det glemmer vi, når vi forholder os til ny teknologi og AI.

Her er målet fuld styrbarhed og total regelmæssighed.

Hvis vi ikke kan få det, så dropper vi investeringen. Men hvad nu hvis teknologien fjerner halvdelen af det fejlbehæftede eller bedrageriske?

Vi må droppe helt idealiserede krav til AI og andre intelligente teknologier.

Vi må ikke lade data-etik stoppe brugen af AI, som kan hjælpe os markant. Også selv om teknologien ikke er fuldt ud fejlfri.

Vores nuværende tilstand er så langt fra perfekt, at vi godt må skære en digital genvej.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.