Velkommen til ugens første morgenbriefing, som er bragt af Kristoffer Ingemand.
God læselyst.
Microsofts investering Mistral AI lancerer ny open source-model
Det franske teknologiselskab Mistral AI har lanceret Mixtral 8x22B, en ny sprogmodel for AI baseret på åben kildekode.
Skriver vores søstermedie Computersweden.
Mistral indgik for nyligt et storstilet partnerskab ed Microsoft, som også købte en andel af Mistral.
Mixtral 8x22B tilbyder op mod 176 milliarder parametre, hvilket gør den betydeligt kraftigere end sin forgænger Mixtral 8x7B.
Interessen for AI får priserne på harddiske til at stige
Priserne på HDD-produkter (hard disk drive) er stigende som følge af den stigende interesse for AI.
Det fremgår af en rapport fra Trendforce.
Western Digital har blandt andet bekræftet, at at der er mangel på forsyninger til både HDD og SSD.
Ifølge Trendforce er priserne steget med mellem 10 og 20 procent fra fjerde kvartal af 2023 til slutningen af første kvartal af 2024.
Apple lider nederlag i britisk retssag
Apple havde håbet at komme af med en retssag i Storbritannien, hvor 1.500 udviklere har sagsøgt selskabet for en milliard dollar for urimelige gebyrer i App Store, men de britiske retsmyndigheder har nu afvist Apples ønske, og sagen kører videre.
Det skriver Reuters.
Dansk virksomhed sagsøger japansk hardware-gigant
Danske Soundboks har lagt sag an mod japanske Sharp for at stjæle den danske virksomheds design af højtalere.
Det skriver TV 2.
”Vi er chokerede over, at Sharp så åbenlyst lukrerer på den idé og det produkt, vi selv har skabt og udviklet siden 2014,” siger Jesper Theil Thomsen, CEO og medstifter af Soundboks, i en pressemeddelelse.
”På dette tidspunkt kan vi kun påpege, at Sharps produkter er 100 procent originale, og at virksomheden har alle intellektuelle ejendomsrettigheder til dem," meddeler Sharp til TV2.