Sejlivede dotcom-skeletter i konsulenthus

Skeletterne er hængt i skabet efter dotcom-boblen brast, men det tager tid at få skåret helt ind til benet for Proactive. Konsulenthuset, der har Navision-stifter Preben Damgaard som medejer og i bestyrelsen, har vækst, men indtjeningen er stadig mærket af fortiden.

Sårene fra da dotcom-bølgen brast heles alt for langsomt for konsulenthuset Proactive.

Trods vækst i omsætningen har de tidligere rendyrkede web-konsulenter svært ved at få løftet indtjeningen i et tilfredsstilende tempo, mener administrerende direktør, Max Sejbæk.

Han er tilfreds nok med vækst på 15 procent i omsætningen i seneste regnskab, men han er ikke tilfreds med ikke at have øget bundlinjen med mere end godt 600.000 kroner.

- Vi slæber rundt på gammel gæld, fra den gang vi var rigtigt store og skar voldsomt ned, siger Max Sejbæk.

Det har taget tid at slippe af med for store huslejer, længerevarende leasingaftaler og andre poster, og det er den primære årsag til, at indtjeningen ikke er større, mener han.

Kunder udskiftet

Proactive havde sit bedste år i 2000 med en omsætning omkring de 38 millioner kroner. Året efter begyndte nedturen.

Proactive A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning34,630,3
Resultat af primær drift (EBIT)1,30,9
Resultat før skat 1,30,7
Resultat0,90,5
Egenkapital10,79,8
Antal ansatte4439
Omsætningen faldt med fire millioner, resultatet skiftede fortegn og endte på minus 9 millioner kroner, og medarbejderstaben gik fra 65 til 38 det efterfølgende år.

Selskabet har været gennem en udvikling, hvor de afdøde dotcom-kunder er skiftet ud med kunder i de mere traditionelle brancher.

Projekterne er hovedsagelig portaler og integration baseret på Microsoft teknologi.

Et område, hvor konsulenthuset står stærkt, mener direktøren, fordi mange af de nye projekter bygger på Microsofts .Net-teknologi.

En teknologi som Proactive, som tidligere inkarneret portalbygger, har benyttet stort set fra .Nets fødsel.

Forsigtig vækststrategi

Direktøren mærker pres fra de større konsulenthuse, der gerne vil ind på det eksplosivt voksende marked for .Net-projekter, men forventer alligevel at gentage væksten på 15 procent i omsætningen i år.

Indtjeningen ser han gerne fordoblet, men man skal ikke se gashåndtaget i bund til udover, hvad remmer og seler kan bære.

- Vi har prøvet at vokse hurtigt før, og lige pludselig forsvandt vores markedsgrundlag, da dotcom'erne mistede fodfæstet. Det var alle vores kunder, der døde der. Så vi er nok lidt forsigtige, siger Max Sejbæk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere