Frankrig har idømt Amazon en bøde på 32 millioner euro (omrking 239 millioner danske kroner) for at bruge et "overdrevent indgribende system" til at overvåge medarbejdernes præstationer og aktiviteter på et fransk lager.
Den franske databeskyttelsesmyndighed, også kendt som CNIL, siger, at systemet hos Amazon France Logistique gjorde det muligt for ledere at overvåge medarbejdere så tæt, at det resulterede i flere overtrædelser af EU's strenge regler om beskyttelse af persondata, kendt som GDPR.
Det skriver AP.
Amazon nægter anklagerne og vil appellere
Amazon er dog stærkt uenige med den franske databeskyttelsesmyndighed.
"Vi er stærkt uenige i CNIL's konklusioner, der er ukorrekte, og vi forbeholder os retten til at appellere. Lagerstyringssystemer er en branchestandard og er nødvendige for at sikre sikkerhed, kvalitet og effektivitet af operationer og for at spore opbevaring af lagerbeholdning og behandling af pakker til tiden og i overensstemmelse med kundens forventninger," lyder det fra den amerikanske tech-gigant.
Undersøgelsen fra tilsynet fokuserede på, hvordan Amazon-medarbejdere brugte håndholdte stregkode-scannere til at spore pakker på forskellige punkter, når de bevæger sig gennem lageret.
Amazon bruger systemet til at styre sin forretning og opfylde præstationsmål, men tilsynet sagde, at det er anderledes end traditionelle metoder til overvågning af medarbejderaktivitet og sætter dem under "tæt overvågning" og "kontinuerligt pres."
Tilsynet kritiserede også Amazon for at beholde medarbejderdata for længe og sagde, at det ikke var nødvendigt med "hvert detalje af data" genereret af scannerne fra den sidste måned, da realtidsdata og ugentlige statistikker ifølge tilsynet burde være nok.