I 2020 blev cyberangreb vurderet som den femte mest betydningsfulde risiko af World Economic Forum, og denne tendens forventes at fortsætte med en forventet fordobling inden 2025.
Opklaringshastigheden er endda så lav som 0,05 procent i USA.
En af de store udfordringer ved designet af løsningsarkitekturen af nye integrationer og systemer er derfor at sikre interne systemers modstandskraft mod eksterne angreb.
Med dagens stigende sammenkoblede digitale landskab er behovet for problemfri ekstern kommunikation uundgåeligt.
Behovet kommer dog med tydelige forbehold – de potentielle sikkerhedsrisici ved fri adgang mellem ekstern kommunikation og interne systemer.
Fremkomsten af nye teknologier som IoT og 5G udvider endda angrebsfladen og introducerer nye kommunikationskanaler, der kan medføre yderligere indgangspunkter, som fremhæver behovet for fremtidssikring af it-arkitekturen.
I denne klumme vil jeg derfor kort dykke ned i, hvilke strategier man kan benytte sig af for at mindske de tilknyttede risici.
Men først må vi forstå de potentielle farer:
1. Eksponering for trusler
Ved at udstille interne systemers kommunikationskanaler til eksterne systemer via for eksempel API ‘er og web services risikerer man at åbne døren op for et stort landskab af eksterne trusler.
Uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kan skadelige aktører udnytte adskillige sårbarheder for at opnå uautoriseret adgang, hvilket kan føre til databrud, systemkompromittering og potentielle økonomiske tab.
2. Ondsindet angreb
Svagt sikrede kommunikationskanaler kan være sårbare over for ondsindede angreb og indsprøjtninger, som inficerer kommunikationsstrømmen.
Dette kan føre til udførelse af uautoriserede og utilsigtet kommandoer eller manipulation af ens data, hvilket udgør en alvorlig trussel mod integriteten af interne systemer.
3. Aflytning og mangel på kryptering
Kommunikation over åbne netværk er modtagelig for risikoen for aflytning.
Uden kryptering og sikre kommunikationsprotokoller, kan sensitiv information, der transmitteres mellem interne systemer og eksterne enheder blive opsnappet, og resultere i databrud.
Strategier for sikker ekstern kommunikation
1. Kryptering og sikre protokoller
Implementering af end-to-end kryptering og sikre kommunikationsprotokoller som HTTPS, for at beskytte data i transit. Dette sikrer, at selv ved aflytning forbliver data ulæselige og ubrugelige for eksterne parter.
2. Detektionssystemer (IDS) og adgangskontrol
Udnyt robuste firewall-løsninger og detektionssystemer til at overvåge og filtrere netværkstrafik. Implementere samtidig strikse adgangskontroller baseret på princippet om ” least privilege” for at minimere risikoen for brud.
Denne tilgang understreges yderligere ved betoning af paradigmeskiftet inden for sikkerhed med konceptet ”Zero Trust”, som berør på antagelsen af at trusler allerede kan eksistere inde for netværket.
3. Regelmæssige sikkerhedskontroller og penetrationstest
Gennemfør regelmæssige sikkerhedskontroller og penetrationstest for at identificerer og rette sårbarheder proaktivt. Dette sikrer, at arkitekturen forbliver robuste og modstandsdygtige over for trusler.
4. Enterprise Service Bus (ESB)
Ved at benytte sig af et mellemlag som ESB, kan man skabe en centraliseret gateway, der faciliteter kommunikationen mellem systemer.
Her kan man implementere sikkerhedsprotokoller som sikrer, at dataoverførsel mellem interne og eksterne systemer beskyttes ved hjælp af stærk kryptering og autentifikation.
Dermed sikrer man, at kun autoriserede enheder og brugere kan få adgang til specifikke tjenester og data ved at fungerer som en buffer mellem miljøerne.
Her kan man endda integrere avancerede funktionalitet som digital signering og tokenbaseret autentifikation.
I et stadig mere digitaliseret og sammenkoblet it-landskab er det ikke længere tilstrækkeligt at fokusere på funktionalitet alene. It-arkitekturen skal proaktivt tage stilling til systemers sikkerhed og integritet.
Ved at implementere robuste sikkerhedsforanstaltninger og holde trit med truslerne, sikrer man ikke blot sandsynligheden for problemfri ekstern kommunikation, men også bæredygtig innovation.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.