Artikel top billede

(Foto: Daniel Romero)

Apple størst i verden for første gang: Hver femte solgte telefon på kloden er en iPhone

Smartphone-markedet går tilbage, og samtidig æder Apple nu markedsandele fra konkurrenterne.

Samsung har siden 2010 domineret det globale smartphone-marked.

Der har således ikke været nogen anden virksomhed, der har solgt flere enheder end den koreanske elektronikgigant.

Men det har ændret sig nu, viser nye tal fra analysehuset IDC

Ifølge IDC faldt smartphonemarkedet i 2023 med 3,2 procent, men samtidig formåede Apple at æde en større del af markedet fra konkurrenterne.

Således sad Apple i 2023 på 20,1 procent af det globale smartphone-marked, hvilket er en fremgang på 3,7 procent siden 2022. Det er samtidig den højeste markedsandel, som selskabet nogensinde har haft siden iPhone blev lanceret i 2007.

Samsung på andenpladsen må tage til takke med en markedsandel på 19,4 procent.

Apple dominerer i fjerde kvartal

Endnu mere imponerende ser det ud for Apple, hvis der zoomes ind på det seneste kvartal.

I fjerde kvartal af 2023 er Apples markedsandel vokset med 11,6 procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Samsungs markedsandel er i samme kvartal faldet med 10,9 procent til 16,3 procent.

IDC noterer sig, at det sker på trods at stigende udfordringer, hvor selskabet især i EU bliver underlagt stigende antal reguleringer, og samtidig bliver udsat for skærpet konkurrence på det kinesiske marked.

En del af Apples succes skyldes dog ifølge IDC at selskabet tilbyder attraktive ombytningstilbud, hvor Apple giver rabat på en ny telefon, når kunderne samtidig indleverer deres gamle. Derudover har Apple ifølge IDC succes med at tilbyde lukrative afbetalingsordninger.

Ændret konkurrencesituation

Ryan Reith, der er chef for IDC’s analyser af markedet for forbruger-teknologi, vurderer, at Samsungs nedtur dels er Apples fortjeneste og dels afspejler en ny konkurrencesituation på Android-markedet.

“Android-markedet er i forandring. Her er Huawei tilbage og gør hurtigt indhug i det kinesiske marked, mens mærker som OnePlus, Honor, Google og andre lancerer meget konkurrencedygtige enheder i den lavere ende af den øverste prisklasse på smartphone-markedet. Foldbare telefoner og den øgede interesse for AI-funktioner på smartphonen vinder også indpas. Overordnet set går smartphone-markedet en meget interessant tid i møde," siger han ifølge en pressemeddelelse fra IDC.

Markedsandele i hele 2023

Company

2023 Shipments

2023 Market Share

2022 Shipments

2022 Market Share

2023/2022 Growth

1. Apple

234.6

20.1%

226.3

18.8%

3.7%

2. Samsung

226.6

19.4%

262.2

21.7%

-13.6%

3. Xiaomi

145.9

12.5%

153.2

12.7%

-4.7%

4. OPPO

103.1

8.8%

114.4

9.5%

-9.9%

5. Transsion

94.9

8.1%

72.6

6.0%

30.8%

Others

361.8

31.0%

377.2

31.3%

-4.1%

TOTAL

1,166.9

100.0%

1,205.9

100.0%

-3.2%

Markedsandele i fjerde kvartal, 2023

Company

4Q23 Shipments

4Q23 Market Share

4Q22 Shipments

4Q22 Market Share

4Q23/4Q22 Growth

1. Apple

80.5

24.7%

72.1

24.0%

11.6%

2. Samsung

53.0

16.3%

59.5

19.8%

-10.9%

3. Xiaomi

40.7

12.5%

33.2

11.0%

22.7%

4. Transsion

28.2

8.6%

16.7

5.6%

68.6%

5. vivo

24.1

7.4%

22.9

7.6%

5.1%

Others

99.5

30.5%

96.1

32.0%

3.5%

TOTAL

326.1

100.0%

300.6

100.0%

8.5%