Danske Siemens-udviklere beholder jobbet

350 danske Siemens-udviklere i Aalborg behøver ikke rende rundt og bide negle, når taiwanske Benq træder til som deres nye ejer. Siemens-afdelingen i Aalborg er selskabets tredjestørste mobiludviklings-afdeling og er vigtig for Benqs kommende vækstplaner, fastslår Siemens i Danmark. Derfor skal ingen fyres.

De 350 medarbejdere, som Siemens beskæftiger i Aalborg, kan ånde lettet op.

Det får nemlig ingen konsekvenser for dem, at de får ny ejer, efter Siemens foræring af hele sin mobilforretning til taiwanske Benq.

Sådan lyder meldingen fra Bernt Hertz Jensen, pressechef i danske Siemens.

- Benq vil gerne vokse på det europæiske marked, og der findes mange spidskompetencer inden for forskning og udvikling i Aalborg, som selskabet har brug for. Derfor peger alle tegn i sol, måne og stjerner på, at der ikke bliver skåret ned i Aalborg, siger han.

Siemens har 10 internationale udviklingscentre for mobiltelefoner rundt omkring i verden, og med sine 350 medarbejdere er centret i Aalborg det tredjestørste af slagsen.

Aalborg-afdelingen har blandt andet stået for udviklingen af SX1-modellen.

Siemens har tabt mere end en milliard kroner på sin mobilforretning alene i tredje kvartal 2004, som blot understregede den negative udvikling, som selskabet har været ude i i lang tid, hvor pengene er fosset ud af kassen.

Siemens fik tidligere produceret en del af sine mobiltelefoner på Flextronics-fabrikken i nordjyske Pandrup, der beskæftigede 1.500 medarbejdere.

Det varede indtil januar 2004, hvor Siemens besluttede at flytte produktionen af mobiltelefoner til billigere producentlande.

Det førte til fyringen af 1.200 medarbejdere i Pandrup. Fabrikken på 25.000 kvadratmeter er nu blevet overtaget af den århusianske fladskærmsproducent Orion, der har flyttet hele sin produktion til Pandrup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren