Skal vi have en dansk sprogmodel i stil med den allestedsnærværende ChatGPT?
Ifølge Børsen er Digitaliseringsministeriet, Kommunernes Landsforening og AT i færd med at undersøge muligheden for det. Tre muligheder er i spil, og baggrunden er især bekymringer om datasikkerhed og juridiske udfordringer.
Men det er ikke en opgave, Netcompany har tænkt sig at byde ind på, siger selskabets topchef André Rogaczewski til DR.
Netcompany er ellers en af de helt store aktører på markedet for offentlige it-løsninger, men en udvikling af en national sprogmodel i samme liga som ChatGPT er lige nu ikke en smart måde at bruge penge på, mener han.
Ifølge DR lyder prislappen på cirka 1,4 milliarder kroner.
“Det koster rigtig mange penge. Det er sikkert rigtigt, at det koster 1,4 milliarder. Eller to eller tre milliarder afhængigt af, hvor stor den skal være. Det kan også koste mere. Jeg tror ikke, at det er den rigtige vej at gå lige nu. Jeg er ret sikker på, at udviklingen vil overhale sådan et stort centralt initiativ,” siger han til DR.
Han siger, at det lige nu ikke er så vigtigt med en sprogmodel med perfekte danskkundskaber og danske kulturelle værdier, for AI bruges mest til at øge produktiviteten på arbejdspladserne ved at assistere.
Ifølge Rogaczewski bruger halvdelen af landets store virksomheder ChatGPT og lignende sprogmodeller på den måde.
Han anerkender dog, at der kan være ide i en dansk sprogmodel inden for medicinsk forskning,