"Vi har fået en last minut-aflysning" lyder det fra dagens vært, den amerikanske komiker Pep Rosenfeldt.
"Så... Alternativt... er der nogen i publikum, der har et specielt talent?"
Salen ler.
Pep Rosenfeldt indtager scenen ved den store konference Nordic Business Forum, der løber af stablen i Finlands hovedstad Helsinki, hvor Computerworld i de kommende dage vil rapportere fra.
Her vil der blandt væres fokus på både kunstig intelligens og virkelige menneskers betydning for ledelse.
Blandt talerne finder vi forfatteren Tim Ferris, der står bag bestselleren Four Hour Work Week, erhvervsprofessor og podcaster Scott Galloway og den finske sikkerhedsekspert Mikko Hyppönen.
Dem må vi dog vente på lidt endnu, og i stedet henvender Pep Rosenfeldt sig mod publikum:
"Du, du rækker din hånd op?" ler Pep Rosenfeldt, og lyder som om, han ikke havde regnet med at nogen, ville være så frisk.
Kvinden tager grinende hånden ned igen over sin spøg og ryster på hovedet.
"Nej nej, en eller anden, giv hende en mikrofon! Jo, kom nu."
En håndholdt mikrofon finder frem til kvinden, der bliver ført fra sit sæde til at stå i midtergangen.
"Hvad er dit særlige talent," spørger Pep Rosenfeldt storsmilende.
"Dans," siger kvinden genert ned i mikrofonen. "Latindans, faktisk."
Salen hujer og Pep Rosenfeldt morer sig også tydeligt.
"Latindans? Okay, vil du være villig til at udfylde minutterne for salen, med dit særlige talent?"
"Jeg har brug for en partner," fniser kvinden kækt.
"Okay," Pep løfter blikket mod resten af den 6000 personers fyldte sal, hvor forventningerne stiger.
"Er der nogen, der kan hjælpe her? Nogen der kan danse latin? Kom nu!"
Første er der næsten tavshed i den gigantiske konferencesal. Så råber én herre fra en af de forreste rækker i en kæk tone:
"Jeg kan prøve!"
Salen hujer igen.
"Du kan prøve," gentager Pep Rosenfeldt storgrinende.
"Okay, her kommer latindans af denne kvinde, og denne tilfældige man."
I samme øjeblik, slår højtalerne latinske toner an, kvinden får et målrettet blik i øjnene, og mens salen hujer og jubler går hun ned gennem midtergangen mellem publikumstolene.
Da hun når næsten helt ned til scenen, giver den tilsyneladende mere-end-almindeligt-friske manden, der kommer fra siden, hende hånden, og svinger hende så rundt.
Det er tydeligt noget, han har prøvet før.
De danser ned ad gangen og op på scenen, mens musikken spiller moderne latin. Pludelig dukker fire ekstra dansere op fra mørket bag scenen og slutter sig til de dem.
Et budskab bliver spillet over højtaleren:
"Én ting du altid bør huske er, at hvis du vil få folk til at ændre sig, må du første ændre dig selv. Du er nødt til at lede med dit eget eksempel. Det er nøglen. Du er nødt til at være forandringen, som du selv ønsker at se."
Linjerne bliver gentaget og mikset ind mellem hinanden, mens dansen på scenen bliver hurtigere og hurtigere og vildere og vildere.
Så sender scenelyset nogle skarpe hvide lysstråler ud i lokalet, og musik og lys slukkes på én gang.
Nordic Business Forum er indledt, og årets tema - at skabe forandring - er sementeret.
Gennem dagen vil de flere tusind fremmødte deltagere få input om alt fra hvordan man som leder fremmer teamwork på sin arbejdsplads, til hvordan vi i fremtiden skal lære vores medrbejdere af kød og blod at arbejde sammen med den kunstige intelligens.
Computerworld er med på konferencen, og bringer her de første stemningsbilleder.
Du kan se en video af lantindanserne nederst i galleriet herunder.
Computerworld var inviteret til Helsinki i Finland af WithSecure for at være med på Nordic Business Forum. Læs mere om Computerworld og presseture her.