To velkendte, men ikke lige anvendte, apps i Windows-styresystemet er på vej ud.
Microsoft to indbyggede Windows-apps ‘Mail’ og ‘Kalender’, til håndtering af netop mails og kalendere vrages til fordel for Microsoft mere professionelt rettede program til begge formål: Outlook.
De to udgående programmer vil i følge Microsofts Outlook-blog få deres endeligt sidst i 2024 og i stedet kommer en revideret version af Outlook, kaldet ’Det nye Outlook for Windows’ som arvtager.
Microsoft vil fra begyndelsen af 2024 inkludere det nye Outlook sammen med nye Windows 11-systemer.
Det nye Outlook for Windows
Microsoft oplyser at en omkalfatring af Outlook er i kortene, hvor man i begyndelsen af 2024 vil tilbyde tjenesten gratis sammen med nye Windows-systemer, hvor det hidtil har været forbeholdt 365-abonnenter eller Office kontorpakken.
Det nye Outlook bygger ifølge Microsoft på fem piller, der skal gøre det lettere at kommunikere og organisere.
- Samling og strømlining af mail-konti: Microsoft vil samle din mail-konti et på tværs af Windows-enheder. Det inkluderer Gmail, Yahoo! og andre tredjeparters mail. De samlede e-mails og kalenderbegivenheder er bliver at finde i ét sted, for at give overblikket. Disse kan også serveres i en forenet indbakke.
- Opdatering: Det nye Outlook stræber efter at organisere dine aftaler, din placering og tilgængelighed samt begivenheder, som med kan deles et enkelt klik.
- Sikkerhed: Microsofts nye Outlook trækker på selskabets sikkerhedsarkitektur for at sikre e-mails og dokumenter mod phishing og svindel.
- Samspil med 365: Microsoft tilbyder en gratis version af Microsoft 365 kontorpakken til at udvide Outlook-funktionaliteten, med web-baseret Word, Excel, PowerPoint og OneDrive.
- Bedre overblik: Det nye Outlook vil hjælpe både med at holde indbakken i nul eller med at finde vigtige beskeder eller aftaler tilgængelige via universalsøgning.
[articlelink id="282475" layout="image" label="Læs også:" title=""]