Sam Altman, topchef for OpenAI, advarer nu mod EU’s planer om at regulere kunstig intelligens.
Ifølge den engelske finansavis Financial Times har Sam Altman under et besøg i London netop forklareret, at han har “mange bekymringer,” når det gælder EU’s planer om indføre en såkalde “AI Act.”
Loven forventes at være færdig forhandlet til næste år, og i yderste konsekvens kan det betyde, at OpenAI, der står bag ChatGPT, må trække sine produkter fra det europæiske, lyder hans advarsel ifølgeavisen.
“Vi vil forsøge at leve op til loven, men hvis vi ikke kan leve op til det, må vi stoppe driften,” siger han ifølge Financial Times, og understreger, at detaljerne i lovgivningen får stor betydning for OpenAI.
Skal regulere højrisiko-tjenester
EU’s kommende regulering har til hensigt at regulere såkaldt høj-risiko kunstig intelligens, som eksempelvis brug af kunstig intelligens i medicinsk udstyr eller finansielle tjenester.
Men EU-parlamentets seneste udkast til lovgivningen indbefatter også regulering af såkaldte større sprogmodeller, som eksempelvis OpenAI’s GPT-4 og Googles sprogmodel PaLM 2.
For nylig har Googles topchef Sundar Pichar også været på turne i europæiske hovedstader, hvor han ifølge Financial Times har besøgt politikere i forsøget på at påvirke kommende reguleringer af kunstig intelligens.
Både OpenAI og Google har understreget, at de støtter en regulering af kunstig intelligens, men at det sker på bedre videngrundlag og en bredere debat.
Eksempelvis har Sundar Pichai påpeget, at EU bør sikre sig at kommende reguleringer ikke sker på bekostning af tech-selskabers evne til at innovere.