Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Jeg tror, jeg efterhånden har slået det faktum på plads, at 90 procent af de store virksomheder bruger Active Directory (AD) til at administrere brugerrettighederne til deres it-systemer – og at AD derfor også er et førsteklasses mål for cyberkriminelle, der vil have adgang til systemer og følsomme oplysninger.
Men hvor det før krævedes, at de cyberkriminelle havde et avanceret kendskab til flere angrebsværktøjer og -teknikker, samt en række godkendelses- og autorisationsprotokoller for at kunne kompromittere en virksomheds AD-infrastruktur, så er det en anden historie nu med indførelsen af ChatGPT.
Med venlig hjælp fra ChatGPT kan selv den uindviede cyberkriminelle nemlig iværksætte alvorlige angreb.
Jeg spurgte ChatGPT, hvilke værktøjer, jeg kunne bruge til at angribe AD og fik meget hurtigt en lang liste, som jeg ikke har tænkt mig at offentliggøre her (altså, det vil sige, at det først var, da jeg fortalte ChatGPT, at jeg skam var en whitehat-hacker med venlige intentioner, at den hostede op med lækkerierne).
Men jeg kan fortælle, at de kommer frem - og så er det ellers bare om at gå i gang med at spørge ind til hver enkelt angrebsform.
ChatGPT kan også bruges til at forsvare Active Directory
Det er klart, at ChatGPT kan misbruges, men det kan også være en stor hjælp til dem, der skal forsvare deres organisation, beskytte deres AD-miljøer og minimere virkningen af en potentiel kompromittering.
Generativ AI kan nemlig også bruges til:
- At rette sikkerhedsfejlkonfigurationer.
- At overvåge kritiske sikkerhedskomponenter.
- At minimere den potentielle skade i tilfælde af kompromittering.
Figur 1-3 herunder viser nemlig, hvordan en forsvarer kan bruge ChatGPT til at identificere og mindske en betydelig sikkerhedsrisiko i form af ubegrænsede Kerberos-delegeringer.
(Hvis du spørger dig selv, hvad ikke-begrænset Kerberos-delegering er, hjælper ChatGPT også med det).
- Figur 1: ChatGPT forklarer, hvad en non-constrained Kerberos-delegation er for noget.
- Figur 2: ChatGPT opretter et script til at opdage sikkerhedsfejlkonfigurationer.
- Figur 3: Brug af ChatGPT til at rette sikkerhedsfejlkonfigurationer (men pas på - denne kode skal altså dobbelttjekkes).
Generativ AI: et tveægget sværd
Den offentlige tilgængelighed af ChatGPT og generativ AI har allerede ændret den måde, vi interagerer med maskiner på.
Med udviklingen af nyere AI-modeller og versioner har denne teknologi potentiale til at blive en fuldt udbygget teknologisk revolution - muligvis mere betydningsfuld end opfindelsen af internettet og mobiltelefoner.
Ligesom alle andre teknologiske fremskridt er denne nye teknologi hurtigt blevet misbrugt af cyberkriminelle, der søger at maksimere det skadelige omfang, de kan påføre virksomheder og organisationer derude.
Heldigvis kan de gode blandt os også udnytte denne teknologi til at beskytte organisationer bedre, hurtigere og mere effektivt end nogensinde før.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.